Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

— 65 — I Brændstødmotorer prøver man sig ofte frem, med hvor stort et Sammentryksforhold Motoren kan arbejde, uden at Førtænding indtræffer, idet man formindsker Sammentrykskamrets Rumfang ved Hjælp af: Plader, anbragte paa Stempeltoppen., større Udfyldningsklodser i Ventilkamret (§ 67), et mindre Tændhoved eller Mellemlæg, indskudte mellem Forbindelsesstangens Fodflange og Krum- tapoverpanden. 100. Motorernes Ejendommeligheder. Forskellige Motorer har forskel- lige Diagramtyper, men de er alle kendetegnede ved et enkelt Diagram, taget ved normal Belastning. I Lavtryksmotorer (§ 22) indføres Kraftolien saa tidligt under Arbejds- gangen, at dens Damp er blandet med Forbrændingsluft ved Begyndelsen af Sammentryksslaget; for ikke at faa Førtænding, er Sammentrykskamret stort, Sammentryksforhold, Slutsammentryk og Brændstødtryk lille (§ 99). Dette vil ogsaa fremgaa af denne Motors Diagram (Fig. 61); paa Trykskalaen vi] Slutsammentryk og Brændstødtryk kunne maales. Fig. 61. Fig. 62. Fig. 63. Fig. 64. I Mellemtryksmotoren sammentrykkes kun Luft, dog indføres den forstøvede Kraftolie umiddelbart før Tændingen; Sammentryksforholdet kan derfor gøres ret stort; Fig. 62 viser Diagrammet. Højtryksmotorens ejendommelige Tændings- og Forbrændingsmaade er omtalt i § 71; Fig. 63 viser Diagrammet. Fig. 64 viser det normale Diagram for Brændtrykmotoren; Forskellen mellem Forbrændings- og Slutsammentryk er omkr. 3 at. 101. Motorers Hestekraft. Det bevægende Middeltryk. Under Arbejds- slaget virker Arbejdsgassen paa Stemplets Overside som Drivkraft til at dreje Motoren rundt, medens i samme Arbejdsgang Luftens (Ladningens) Sammentryk under Sammentryksslaget virker som Modtryk, altsaa imod Motorens Omdrejning. Det bevægende Tryk er Forskellem mellem Driv- 0<r Modtryk og er altsaa det effektive Tryk, Arbejdsgassen udøver mod Stemplet i det paagældende Punkt af Slaget. Middelværdien af de bevæ- gende Tryk for hele Slaget kaldes det bevægende Middeltryk', jo større dette er, des mere Arbejde udretter Motoren. 102. Det vil af Fig. 60 (§ 98) ses, at under Stemplets Bevægelse fra B. H. M. Rasmussen: Kortfattet Skibsmotorlære.