Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet
Forfatter: Aage Rasmussen
År: 1916
Forlag: G.E.C. Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 107
UDK: 621.43
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 79 —
naar den er i Gang. Skal et Dampmaskineri være til Raadighed i rette
Tid, maa man stadigt have Fyr under Kedlen; maa man nemlig først
sætte Dampen op, naar Vinden løjer af, er man udsat for, at Vinden
atter er frisket i, saasnart Dampen er oppe. Er ligeledes et Sejlskib til
Ankers, og der indtræffer Storm, saa at Skibet maa staa til Søs, kan
del drive paa Land, dersom Maskinkraft ikke straks haves til Raadighed.
Dampmaskineriet og dets Brændsel kræver stor Plads og Vægt.
Disse Ulemper klæber ikke ved Brændtrykmotoren, som kan give
Sejlskibet en sikker, økonomisk Fremdrift uden Røgulemper; Assurancen
er billigere, der spares paa Udgifterne til Bugsering o. s. v.
For en økonomisk Fremdrift er det imidlertid en Hovedbetingelse,
at Motoren kun er i Brug, naar Sejlenes Fremdrivningsevne vinder derved,
eller Sejl alene ikke giver fornøden Fremdrift. Herimod syndes der ofte.
V II. Motorens Betjening. >
124. Pasning. Klargøring til Gang. Skal en Smaamotor i Gang
efter ikke at have været brugt i nogen Tid, fjærnes alle Presenninger,
Hampegarn o. L, som har været benyttede til at beskytte Motoren og
dens Slidflader; Sejldugsovertræk paa Spil, Luftrør m. m. aftages.
Motorrummets Lamper tændes; man forvisser sig om, at der ikke
noget Sted i Motoren er efterladt Værktøj, Redskaber o. 1. Man paaser,
at der er tilstrækkelig Kraftolie samt Smøreolie i Tankene og øvrigt
Forbrugsgods til Stede i fornøden Mængde til den forestaaende Rejse.
Maa der fyldes Kraftolie paa Tankene, og der ikke er nogen Si i deres
Paafyldningshuller, paafyldes den gennem en Tragt, hvori man har an-
bragt en Si af Messingtvist. Forbrugstanken fyldes med Kraftolie, og dens
Hane aabnes.
Motorens Bevægelighed prøves ved, at man drejer den med løftet
Udstødsventil. Dernæst undersøges Stemplets Evne til at sammentrykke
Luften. Med Igangsætningshaandsvinget drejes Motoren; man kan da paa
Modstanden mod Stemplets Bevægelse mærke, om Sammentrykket er til-
fredsstillende (§ 129).
Har Motoren en Brændstofpumpe, bør dennes Pumpeevne undersøges.
Forbindelsen mellem Pumpens Trykrør og Fordamperen (Tændhovedet)
* ) Dette Afsnit omhandler Betjeningen af de almindeligt forekommende Smaamotorer
af Brændstødtypen, brugende Benzin, Petroleum o. 1. Brændtrykmotorers Betjening
omtale ikke i denne Lærebog.