Lys og Luft i Byen
Hovedkravet til en ny Byggelov for København

 Lys og Luft, i de store Byer. 7 Bebyggelse, yderligere svækkes ved, at de byggende næ- sten altid søge Tilladelse til at benytte Undtagelses- bestemmelserne i Byggelovene, og — desværre — i Regelen af Byggeautoriteterne faa den nødvendige Dis- pensation dertil. Endelig er der mellem Arkitekterne en dog kun faatallig Kreds, som synes at sætte en Ære i at omgaa Byggelovens sanitære Bestemmelser og i at finde de Fortolkninger, hvorved Arrangementer, som i Virkeligheden ere i Strid med Byggelovens Tanke, kunne føres igennem. Der er vel intet af de Krav, som bør stilles til en Bolig, mod hvilket Nutidens Bebyggelse har begaaet saa mange Forsyndelser, som mod Kravet om Adgang til tilstrækkelig Luft og Lys, noget der hænger nøje sammen med Grundens Benyttelse. I de mod Gaderne vendende Rum kan det i Regelen nogenlunde gaa an, skønt ogsaa her kan det stærkt knibe med Lys i Stueetagen og Kælderlejligheden, naar de da ikke ligge paa Solsiden. Men da de Ændringer, der i Tidernes Løb ere foretagne med Byggelovene, sædvanligvis have hidført en Forøgelse af Gadebredden, saa at Fortidens snævre Gader med høje Huse næppe mere ville blive anlagte, ere Lysforholdene til Gaden i de nyere Kvar- terer af Byerne ikke den værste Ankepost. Dette gælder derimod ikke om de mod Gaardspladserne vendende Rum. De Minimalfordringer, der ere stillede til Stør- relsen af det ubebyggede Areal, have i de forskellige Byer været ret forskellige. De have vekslet mellem x/3 og (Wien) af hele Grundarealet, i Regelen med Let- telse for Hjørnegrunde (Bruxelles x/8 for Hjørnegrunde!) Desuden har man næsten altid fastsat Minimalgrænser for den mindste Bredde, Gaardpladsen maa have paa noget Sted, eller det mindste Fladerum Gaarden maa have. Men disse Bestemmelser have sjælden været i Stand til at sikre de lavere liggende Etager tilstrækkeligt