Lys og Luft i Byen
Hovedkravet til en ny Byggelov for København

10 Lys og Luft i de store Byer. kommet bag paa Byerne, og dette har ført til den sti- gende, enorme Beboelsestæthed i dem, der er et fælles Træk saa godt som overalt paa Kontinentet (England danner en Undtagelse herfra). Stubben1) angiver, at en Befolkningstæthed paa 333 Individer paa hver Tønde Land maa anses for meget tæt. Men allerede i 1892 havde Berlin en Befolkningstæthed paa 410 Indi- vider paa hver Tønde Land2). Han anser 165 Indi- vider pr. Tønde Land for et Gennemsnitsforhold og 83 pr. Tønde Land for en rummelig Befolkningstæthed. Tages København som Helhed, har den omtrent 84 Individer pr. Tønde Land; men det svarer langtfra til den virkelige Befolkningstæthed, da der inden for Byens Areal ligger store ubebyggede Strækninger. Den gamle By har saaledes 208 Individer pr. Tønde Land og Vesterbro 154 pr. Tønde Land. Et ganske godt Be- greb om Befolkningstætheden faar man af Gennemsnits- antallet af Beboere i Husene i en By. Ifølge Arnould 3) havde Paris i 1888 28 Indbyggere pr. Hus, St. Peters- borg 52, Wien 55. Berlin havde ifølge Adigkes4) i 1890 52 Individer pr. Hus, København har 35,8 Indiv. pr. Has5). Som anført danner England en Undtagelse i de europæiske Lande med Hensyn til denne Sammenstuv- ning af Bybeboere. Det er det engelske Folks Livsvaner, som er Aarsagen til, at Bebyggelsen selv af meget store Byer er langt mere rummelig end paa Kontinentet. I London levede der (ifølge sidst nævnte Kilde) i 1891 7,6 Beboere gennemsnitlig i hvert Hus, i Liverpool 5,7, i Manchester og Birmingham 5 osv. Medens der i *) Städtebau. Jena 1896. (Weyl’s Hdb. d. Hyg.). 2) Eberstadt loc. cit. p. 51. 3) Encyclopädie d’hygieine publique. III p. 363. 4) Vierleljahrschr. f. öff. Ges. 1895. 6) Tabelværk til Kbhvn.s Statistik Nr. 11. p. 175.