Lys og Luft i Byen
Hovedkravet til en ny Byggelov for København
Forfatter: Poul Hertz
År: 1900
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
UDK: 614.78
DOI: 10.48563/dtu-0000262
Emne: Særtryk af Bibliotek for Læger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Lys og Luft i de store Byer.
en uvurderlig Maade de offentlige Anlæg og Parker.
I mange tyske Byer ere de ældre Villakvarterer ved
de ny Byggelove belagt med Byggeforbud om
anden Bebyggelse end den aabne (saaledes i Køln, Ber-
lins Forstæder, Wien, Hannover, Frankfurt, Budapest
og flere, og det samme paatænkes i Hamburg). Naar
Dr. Ax. Ulrik i sin ovennævnte fortrinlige Afhandling'
udtaler, at slige Foranstaltninger synes ham for store
Indgreb i den private Ejendomsret, er han utvivlsomt i
Modstrid med de Tanker, han iøvrigt udtaler om Be-
byggelsen af en stor By.
Endelig maa Bebyggelsesplanerne beregne Grunde
til Hospitaler, Kirker, Skoler, Kirkegaarde osv.
Skal en Kommune kunne gennemføre en saadan
Bebyggelsesplan, maa den udrustes med Magtmidler til
at ordne Byggelandet paa en hensigtsmæssig Maade, da
Udvidelsesomraadet i sjældneste Tilfælde er Kommunens
Ejendom, og Jordlodderne ej heller ligger saaledes, at
Bebyggelsen kan indordnes efter den. D. Verein f. öff.
Gesundheitspflege har opstillet en Række Fordringer om
slige ved Lov sikrede Magtmidler, uden hvilke i Bag-
haanden det næppe vil lykkes Kommunerne at komme
til mindelig Overenskomst med Grundejerne (se D.
Vierteljahrschr. f. ö. Ges. 1896). De vigtigste — og-
vel egentlig de eneste nødvendige — ere en Ud vid else
af den kommunale Ekspropriationsret og Retten
til Omlægning af de ubebyggede Grunde i Former,,
der passe efter Byggeplanen. Det første Forhold be-
høver ikke nærmere Forklaring; det sidste skal give
Kommunen Ret til paa et vist givet Stykke Bygge-
land at omordne Grænserne saaledes, at hver Lodsejer
faar en Lod anvist, der i Størrelse svarer til hans tid-
ligere Lod og saa vidt muligt ogsaa yder de Fordele,
som den frembød, og som er saaledes beliggende og-
formet, at den passer ind i Bebyggelsesplanen. I Kanton