Lys og Luft i Byen
Hovedkravet til en ny Byggelov for København

Lys og Luft i de store Byer. 21 Zürichs ny Byggelov af 1893 er der indført saadanne Omlægningsbestemmelser, der til alles Tilfredshed have været i Kraft siden da. Da disse Bestemmelser anses for mønstergyldige, skulle de vigtigste Paragraffer citeres (til Dels i Forkortelse): „Ejere af Lodder, der ligge mellem Hovedfærdselsveje, skulle forelægge en samlet Bebyggelsesplan, der skal prøves af Kom- munalforvaltningen, og denne er berettiget til at forbyde Be- byggelsen, indtil en saadan Plan foreligger, og den skal sørge for, at Bebyggelsen tilfredsstiller baade de sanitære Krav og Samfærd- selens Krav. Kunne Grundejerne ikke blive enige om en fælles Kvarter- plan, skal hver enkelt Grundejer være berettiget til at fordre, at Kommunen udarbejder en Plan, og denne har da Ret til at fore- tage Grænsereguleringer, Sammenlægninger og Nyinddelinger af Lodderne. Ved ny Inddeling af et helt Kvarter blive alle Grundene lagt sammen, det til Gader nødvendige Areal bliver fradraget, og der bliver da at udlægge nye Lodder af en saadan Størrelse at hver Lodsejer faar en Lod, hvis Værdi staar i samme Forhold til det hele tilbageværende Areal, som det Areal, han indskød, staar til det hele oprindelige Areal. Ved Beregningen skal man tage saa nøje Hensyn som muligt til alle de Fordele, der knytte sig til hver enkelt Lod.“ En Fordring, som flere Forfattere stille, er, at det skal kunne forbydes at opføre Bygninger paa en Lod, der er af saa uregelmæssig Form, at en hensigtsmæssig Omlægning af det omgivende Byggeland derved besværlig- gøres. — Gruber mener, at det er nødvendigt at til- lægge Kommunalbestyrelsen Myndighed til at belægge de Grunde, som den udser f. Eks. til offentlige Anlæg, med et Bebyggelsesforbud af det Omfang, at der fra den Dag af, da Bebyggelsesplanerne offentliggøres, ikke maa foretages nogen Forandring med de paa Grunden liggende Bygninger, hvorved Grundstykkets Værdi for- højes, uden Kommunalbestyrelsens Samtykke. Dog