Lys og Luft i Byen
Hovedkravet til en ny Byggelov for København

Lys og Luft i de store Byer. 23 dels med aabent Mellemrum mellem Husene, enten som Villaer helt omgivne af Haver eller som almindelige Beboelseshuse ført op lige til Gadens Flugtlinie og for- synede med en almindelig Gaardsplads. Ved passende Forhold af Byggegrundenes Dybde vil det være let at forhindre Opførelsen af selvstændige Beboelsessidehuse eller Baghuse. Stubben angiver, at Grunddybden for Smaahuse til Arbejderfamilier bør være 25—30 Alen, for større Huse med flere Lejligheder uden Have 40—48 Alen. Gadebredden i de enkelte Kvarterer bør ogsaa veksle. Som Grundregel bør opstilles, at Gadebredden aldrig bør være mindre end den tilladte Hushøjde, og i Zoner eller Kvarterer i Udvidelsesterritoriet bør Gade- bredden forholde sig til Hushøjden som 3I21')- Putzeys (FHygieine dans la construction des habitations privées, Paris, Liége 1885) stiller langt videre gaaende For- dringer for at sikre alle Beboelser Sollys i saa rigeligt Maal som muligt. Han fordrer under den 55de Bredde- grad, at Gader, der gaa fra Nord til Syd, skulle have en Bredde, der er 3,8 Gange saa stor som Hushøjden, og at Gader, der gaa fra Øst til Vest, skulle have en Bredde, der er 6,6 Gange Hushøjden. Det er For- dringer, der ikke lade sig realisere. Indenfor hvert Kvarter eller Omraade kunne Reg- lerne om det Areal, der skal være ubebygget, være for- x) I en meget interessant Afhandling betitlet: ,Om Sollyset i København“ (Tidsskrift for Sundhedspleje 7de Bind, 2.—3. Hæfte), har Hr. Politilæge Søren Hansen paa Grundlag af en Sammenligning mellem Berlins og Københavns Solforhold gjort gældende, at naar i Berlin Minimalkravet til Gadebred- dens Forhold til Hushøjden er som 1, bør det i København netop være som 3/2 for de ubebyggede Terræner. For de kun delvist bebyggede Bydele bør man kunne lade sig nøje med Normalforholdet ®/5, hvilket ogsaa bør søges gennemført ved enhver Ombygning i snævre Gader.