Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

105 71. Mere kraftigt virkede Prisfastsættelserne for Mølleriet og Bageriet; disse Næringer var ofte luk- kede og bundne til bestemte Ejendomme. Til Gen- gæld for et saadant Monopol, der sikrede den Næ- ringsdrivende en Kundekreds, lagde mail p-aa ham dels en Afgift og dels fastsatte hans Ba^er- eller Møllerpemiæe. Mølleriet var fra Middelalderen en jord drotli g Rettighed, som udøvedes paa den Vis, at Mølleren betalte Mølleskyld til Konge eller Jorddrot; der maatte ikke oprettes nye Møller indenfor en vis Afstamd fra den bestaaende Mølle. 72. For Middelalderen er det ejendommeligt,at man væsentligt tog Hansyn til Forbrug-er ne, særlig under Pres af Kirken. Naar dette blev saa stærkt, var Aar- sagetn ikke blot Moderkirkems aandelige Myndighed, men ogsaa den Omstændighed, at Kirken i mange Lande sad inde med fra en Sjettedel til en Tredjedel af Jordegodset og saaledes selv var i Stand til at gennemføre Principerne. Det er det fejle ved Nu- tidens Reformatorer, at de i Reglen intet selv ejer, men maa nøjes med at stille Fordringer til andre. Kirken forbød f. Eks. sine Prælater at sælge Korn fra deres Godser, forinden deres Hørige havde faaet Sæde- og Ædekorn. Paa Kapitel s,godserne var der meget lave Maksimalpriser. Kirkens Opfattelse om, at det var syndig Aager at drive Kornpriser i Vejret, gav sig ogsaa Udslag i Markedslovgivningen. Man ansaa Mellemhandel for forbydierisk; den, der havde ført Korn til en By, skulde selv sælge det til Forbrugerne. Den, der indenfor selve Bygrænsen købte Korn for atter at sælge det, begik Aager. Bøn- derne maatte ikke sælge deres Korn udenfor Byen, men skulde bringe det til Markedet, hvor den almin- delig« Borger først skulde købe, inden det blev tilladt Bagere og Købmænd at forsyne sig udover deres pri- vate Behov, og først tnaar alle var forsynede, var det tilladt at føre Kornet ud af Byen igen; havde ©n rig Mand købt Oplag, havde den fattig®, der mang- lede, Ret til at afkøibe ham det til Indkøbspris.