Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

Forfatter: L.V. Birck

År: 1915

Forlag: Børsen´s Forlag

Sted: København

Sider: 523

UDK: 338(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
______________ _______ _______ samme høje Priser ikke ledsaget af en tilsvarende Øgelse i Forbruget, og- vi faar da Overproduktion, der til Slut fremkalder et Kartel; dette deler da Pro- duktionen i døn Mængde, der kan afsættes i Indlan- det til en Pris, der rummer hele Tbldpaalæget, og forøger Elksportkvantummeit med den overskydende Del af Produ/ktionem, som det sælg-er endog under sin eigen Omkostning; men herved trykker det netop Ver- dønsprisen. 46. Lovene for Overvæltning af Tolden paa Vare- prisen bekræftes af Prisstatistiken. I de Forenede Stater faldt Raffinadeprisien under Eksportpris 4- Told, naar Trusten havde Konkurrent-er; men næppe var der sluttet Fred, førend Prisen gik de U Cis. i Vejret pr. kg, som skulde til for at bringe Prisen op til Eksportpris + 3,9 Cts. Told. I Tyskland udnyt- tedes før Kartellet ikke Tolden helt; Forskellen imellem Eksport- og India,ildspris var i 1880 under Toldens Beløb; i 1897 var Forskellen ved Kartellets Dannelse 26i Mark, i 1901 36 og i 1903 de fulde 411 Mark, hvad der svarer til Toldern + Raffine- rimgisudg'iftOTiiie. Det kloissiiske tyske Eksempel er Samniemldginiiig’en mellem 1909 og 1902. Told Varens Eksportværdi + Afgift + Bonus 1902 ...... 15 + 20 + 21 =56 Mk. 1909 ...... 20 + 14 + 5 = 39 Mk. Tolden er delt i to Dele: a) diet, der svarer til den indenlandske Afgift og b) Overprisen, Bonus, Pro- duktionspræmien . I 1902 udnyttes Tolden helt, da Kartellet er paa sit højeste; i 1909 ligeledes, men da var Beskyttelsen saa lav, at de mellemgade F'abrik'er slet ikke kunde består uden at udnytte Tolden. Vi ser iøfvrigi af dette Eksempel, at Brysseler kon ven tionen har hævet Eksportpris (d. v. s. Vei'demispris) med 5 Mark; Ind- 1 aQdsprisen er i disse Tidsrum falden med 17 Mark, hvoraf Staten har givet de 6 (hvad der opvejer Stig-