Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning
Forfatter: L.V. Birck
År: 1915
Forlag: Børsen´s Forlag
Sted: København
Sider: 523
UDK: 338(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
______________ _______ _______
samme høje Priser ikke ledsaget af en tilsvarende
Øgelse i Forbruget, og- vi faar da Overproduktion,
der til Slut fremkalder et Kartel; dette deler da Pro-
duktionen i døn Mængde, der kan afsættes i Indlan-
det til en Pris, der rummer hele Tbldpaalæget, og
forøger Elksportkvantummeit med den overskydende
Del af Produ/ktionem, som det sælg-er endog under sin
eigen Omkostning; men herved trykker det netop Ver-
dønsprisen.
46. Lovene for Overvæltning af Tolden paa Vare-
prisen bekræftes af Prisstatistiken. I de Forenede
Stater faldt Raffinadeprisien under Eksportpris 4-
Told, naar Trusten havde Konkurrent-er; men næppe
var der sluttet Fred, førend Prisen gik de U Cis. i
Vejret pr. kg, som skulde til for at bringe Prisen op
til Eksportpris + 3,9 Cts. Told. I Tyskland udnyt-
tedes før Kartellet ikke Tolden helt; Forskellen
imellem Eksport- og India,ildspris var i 1880 under
Toldens Beløb; i 1897 var Forskellen ved Kartellets
Dannelse 26i Mark, i 1901 36 og i 1903 de fulde
411 Mark, hvad der svarer til Toldern + Raffine-
rimgisudg'iftOTiiie. Det kloissiiske tyske Eksempel er
Samniemldginiiig’en mellem 1909 og 1902.
Told
Varens Eksportværdi + Afgift + Bonus
1902 ...... 15 + 20 + 21 =56 Mk.
1909 ...... 20 + 14 + 5 = 39 Mk.
Tolden er delt i to Dele: a) diet, der svarer til den
indenlandske Afgift og b) Overprisen, Bonus, Pro-
duktionspræmien .
I 1902 udnyttes Tolden helt, da Kartellet er paa
sit højeste; i 1909 ligeledes, men da var Beskyttelsen
saa lav, at de mellemgade F'abrik'er slet ikke kunde
består uden at udnytte Tolden. Vi ser iøfvrigi af
dette Eksempel, at Brysseler kon ven tionen har hævet
Eksportpris (d. v. s. Vei'demispris) med 5 Mark; Ind-
1 aQdsprisen er i disse Tidsrum falden med 17 Mark,
hvoraf Staten har givet de 6 (hvad der opvejer Stig-