Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning
Forfatter: L.V. Birck
År: 1915
Forlag: Børsen´s Forlag
Sted: København
Sider: 523
UDK: 338(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
405
niiigien i Eksportprisen) og Beskyttelsen er her sat
ned med 16 Mark pr. 100 kg. Dem tyske Statistik vi-
ser ligeledes Toldens Incidens med Hensyn til Op-
rettelse af nye Fabriker og de daarlige Fabrikers
Laiiglivetiied, indtil OveTproduiktion indtræder; fra
1870 til 1890 stiger Flaibrikerines Antal stadigt; Tal-
let for Fabrikernes Gennemsnitskapacitet vokser,
hvad der viser, at der anlægges større Fabriker • i
1890 begynder Kampen: de stem Fabriker forærer
sig- frem, fra 1878 til 1901 fordobles Fabrikernes
gennemsnitlige Ydeevne; men de smaa Fabriker
dør; i 1908 .er der trods Tilkomsten af mange nye
Fabriker ikke flere Fabriker end i 1884, stønt Suk-
kerproduktionen siden da er firedoblet.
Og-saa fransk Prwtadåstiik taler samme Sprog: fra
1890 til 1903 kunde RaÆfiinieirinjgtssyTrLdiiklaierne holde
Forskellem mellem Udlands- og Indlandspris til
mellem 70 og 75 Fires. pr. 100 kg--------d. v. s. til Tol-
dens fulde Beløb (60 + 16); i 1879 var Forskellen
mellem ufortoldet Raa- og fortoldet raffinieret Suk-
ker 87 Eros. (= Told 73 + Riiffinieringstillæg" 14
.Fros.); efter at Tolden var nedsat med 33 Frcs., var
Prisforskellen. 53 Fire s. (= 40 + 13 Frcs) og i 1900
73 Fires. (60 + 13 Fros.); efter at Loven af 1903
havdø nedsat Tolden til 321 for Raffinade og havde
opihælvet Forskellen mellem Tolden paa Roe- Og Rør_
sukker, var Forskellen imeilleim Eksport-, Raa- og for-
foldet RiaÄiniadeiprds oa. 32 Frcs. pr. 100 kg.
47. Dein Maade, livorpaa Toldloven deler Sukker-
kvaliteterne, kam indvirke paia Produktionens Art.
Dot kan maask1© tekniistk siert bods! beitale sig* som Raf-
finemngsmatørial«i at bruge Slikker, polariserende
86; hvis nu Satsen er ems for Sukker, polariserende
fra 86 til 96, vil en Raffinadør maaske heilere bruge
Sukker, polariserende f. Eks. 95; thi da betaler han
samme Told af 95 Pd. Raffinade, som han ellers vilde
af 86 Pd., miaar han rtaffinrøer 100 Pd. Raasukker.
Læren om, at Tolden over væltes paa Vareprisen
fælder i højere Grad Raffinade end Raasukker;