Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

Forfatter: L.V. Birck

År: 1915

Forlag: Børsen´s Forlag

Sted: København

Sider: 523

UDK: 338(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
405 niiigien i Eksportprisen) og Beskyttelsen er her sat ned med 16 Mark pr. 100 kg. Dem tyske Statistik vi- ser ligeledes Toldens Incidens med Hensyn til Op- rettelse af nye Fabriker og de daarlige Fabrikers Laiiglivetiied, indtil OveTproduiktion indtræder; fra 1870 til 1890 stiger Flaibrikerines Antal stadigt; Tal- let for Fabrikernes Gennemsnitskapacitet vokser, hvad der viser, at der anlægges større Fabriker • i 1890 begynder Kampen: de stem Fabriker forærer sig- frem, fra 1878 til 1901 fordobles Fabrikernes gennemsnitlige Ydeevne; men de smaa Fabriker dør; i 1908 .er der trods Tilkomsten af mange nye Fabriker ikke flere Fabriker end i 1884, stønt Suk- kerproduktionen siden da er firedoblet. Og-saa fransk Prwtadåstiik taler samme Sprog: fra 1890 til 1903 kunde RaÆfiinieirinjgtssyTrLdiiklaierne holde Forskellem mellem Udlands- og Indlandspris til mellem 70 og 75 Fires. pr. 100 kg--------d. v. s. til Tol- dens fulde Beløb (60 + 16); i 1879 var Forskellen mellem ufortoldet Raa- og fortoldet raffinieret Suk- ker 87 Eros. (= Told 73 + Riiffinieringstillæg" 14 .Fros.); efter at Tolden var nedsat med 33 Frcs., var Prisforskellen. 53 Fire s. (= 40 + 13 Frcs) og i 1900 73 Fires. (60 + 13 Fros.); efter at Loven af 1903 havdø nedsat Tolden til 321 for Raffinade og havde opihælvet Forskellen mellem Tolden paa Roe- Og Rør_ sukker, var Forskellen imeilleim Eksport-, Raa- og for- foldet RiaÄiniadeiprds oa. 32 Frcs. pr. 100 kg. 47. Dein Maade, livorpaa Toldloven deler Sukker- kvaliteterne, kam indvirke paia Produktionens Art. Dot kan maask1© tekniistk siert bods! beitale sig* som Raf- finemngsmatørial«i at bruge Slikker, polariserende 86; hvis nu Satsen er ems for Sukker, polariserende fra 86 til 96, vil en Raffinadør maaske heilere bruge Sukker, polariserende f. Eks. 95; thi da betaler han samme Told af 95 Pd. Raffinade, som han ellers vilde af 86 Pd., miaar han rtaffinrøer 100 Pd. Raasukker. Læren om, at Tolden over væltes paa Vareprisen fælder i højere Grad Raffinade end Raasukker;