Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning
Forfatter: L.V. Birck
År: 1915
Forlag: Børsen´s Forlag
Sted: København
Sider: 523
UDK: 338(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
450
diet Kogsalt, der leveres (Chester og Stafford). Kel-
terne bragtei Kendskab et til Saltudvindimgen fra Spa-
nien til Britain den. Endelsen wich i mange By-
navne minder om diet .keltiske, Ord wyke = Saltleije.
I F'rauikrtiig har vi iSialt i Øst Lorraine, Sydvest- og
Miididdhaivsgeibeitieft. Der produceres af Kogsalt ca.
700,000 Tons i 250 SycLeiappa,rater med 1500 Arbej-
dere, iet Eorbrug aif 100,000 Tons Kul. Af Saltvan-
det i Strandsøer og Sumpe (marais galante) udvindes
i Mill. Tons; som det bedste Salt regimels „sei marin
obténu par evaporation a l’aid de føu“. Uagtet Ita-
lien baade har Kilder og Saltlejer, kan det kgl. Mo-
nopol dog med størst Fbrdeil udnytte Harvisailtet. La-
gunerne ved Venedig, ved Sicilien og Sardinien er
saa egnede, at Omkostningerne kun bliver smaa. Af
den halve Millions Tons, Italien producerer, er ikke
10 pCt. Sten- eller Kogsalt. Heliei Italien® Eksport
sker fra Sicilien.
Salt fremkommer i Spaniern baade i Stensaltleijer,
Saltsøer og Laguner. Der udvind«» Salt paa ca. 360
forskelligie Steder. Det kan her anføres, at den æld-
ste Sialtudvindingsmietode var etas hos Hispa.nieme,
Gallerne og Germanerne og bestod deri, at Salt solen,
muria, blev gydt over brændende Træs man antog
■derfor, at Saltets Grodihed afhang af Trætets Beskiaif-
fenhed. Oaito angiver dag’, at man meget tidligt
dreiv Saltværker. Portugal var forlæingist berømt for
St. Ybessialtet, der niætvorøs i Danmarks HaindeiLshiisto-
rie, men spiiller ined sine 180,000 Tons ikke (fen
Rolle, det før har gjort. Europæisk Tyrkiet har nog-
le Laguneanlæg for Hiuvsnlt. At Tyrkiet naar en
samlet Produktion af 265,000 Tons, skyldes Asiens
Saltsøer; under dette pqnbliquie er lagt 110 Saltvær-
ker, hvoraif kun 12 i Europa. Medens det italienske
Monopol væsentlig vil udnytte H a v s a 1 t, holder
det rumænske 1 iig»e saa ivrigt paa Stens a 1 t; men
Grækenland paa Kogsal t.
I tre af Schweitz’ Kantoner udvindes Kogsalt. I
Østrig har vi det alpine Salt, nedre Østrig, Steiler-