Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

Forfatter: L.V. Birck

År: 1915

Forlag: Børsen´s Forlag

Sted: København

Sider: 523

UDK: 338(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
450 diet Kogsalt, der leveres (Chester og Stafford). Kel- terne bragtei Kendskab et til Saltudvindimgen fra Spa- nien til Britain den. Endelsen wich i mange By- navne minder om diet .keltiske, Ord wyke = Saltleije. I F'rauikrtiig har vi iSialt i Øst Lorraine, Sydvest- og Miididdhaivsgeibeitieft. Der produceres af Kogsalt ca. 700,000 Tons i 250 SycLeiappa,rater med 1500 Arbej- dere, iet Eorbrug aif 100,000 Tons Kul. Af Saltvan- det i Strandsøer og Sumpe (marais galante) udvindes i Mill. Tons; som det bedste Salt regimels „sei marin obténu par evaporation a l’aid de føu“. Uagtet Ita- lien baade har Kilder og Saltlejer, kan det kgl. Mo- nopol dog med størst Fbrdeil udnytte Harvisailtet. La- gunerne ved Venedig, ved Sicilien og Sardinien er saa egnede, at Omkostningerne kun bliver smaa. Af den halve Millions Tons, Italien producerer, er ikke 10 pCt. Sten- eller Kogsalt. Heliei Italien® Eksport sker fra Sicilien. Salt fremkommer i Spaniern baade i Stensaltleijer, Saltsøer og Laguner. Der udvind«» Salt paa ca. 360 forskelligie Steder. Det kan her anføres, at den æld- ste Sialtudvindingsmietode var etas hos Hispa.nieme, Gallerne og Germanerne og bestod deri, at Salt solen, muria, blev gydt over brændende Træs man antog ■derfor, at Saltets Grodihed afhang af Trætets Beskiaif- fenhed. Oaito angiver dag’, at man meget tidligt dreiv Saltværker. Portugal var forlæingist berømt for St. Ybessialtet, der niætvorøs i Danmarks HaindeiLshiisto- rie, men spiiller ined sine 180,000 Tons ikke (fen Rolle, det før har gjort. Europæisk Tyrkiet har nog- le Laguneanlæg for Hiuvsnlt. At Tyrkiet naar en samlet Produktion af 265,000 Tons, skyldes Asiens Saltsøer; under dette pqnbliquie er lagt 110 Saltvær- ker, hvoraif kun 12 i Europa. Medens det italienske Monopol væsentlig vil udnytte H a v s a 1 t, holder det rumænske 1 iig»e saa ivrigt paa Stens a 1 t; men Grækenland paa Kogsal t. I tre af Schweitz’ Kantoner udvindes Kogsalt. I Østrig har vi det alpine Salt, nedre Østrig, Steiler-