Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

4(1 mark (Maria,-Zeill), Overøstrig ved Weaidish-Garsten, men meist Salzburg og- Tyrol. Alpelandene yder 40 piCt. af Østrigs Produktion. Kiarpathemes Lejer sitræikker sug fra B'nko‘Wiiii<i gtønnieini Østrig' til VeiS't- gializien. Berømt (ogsaa som indtæigtsgivende Sevær- dighed) er iStensaltværket ved Wieiiczka; de øvrige Steider er det Kogsalt, der fremstilles fra naturlige eller kunstige Kilder og Laigesøer i Bjergenes Indre. Endelig produceirer man i Istrien og paa Dialmaitinieir- kysten ca. 40,000 Ts. Søsalt. I diei ungarske Lande pro- duceres Hædvten i Umigtarn, Hælvten i Sieiben<biirgie<n. Oprindeliig udnyttedes i Tyskland kun Laigeikilder; først i 1816 brydes S’teaisalt og det er først saa sent som 1838, at Staæfurtheirdistriktøte Snitværker aab- nes. Fra 1880 til 1906 er M80n.gd.en af Stmsalt steget fra 300,000 til 1,300,000, af Kogsalt fra 450 til 650,000 Tons. Værdien af Saltproduktionen er 25 Mill. Kmk.; Ludsaltet, kommer fra Hannover, Bajern og prøjsisk Sachsen; det sidste Sted kommer der end mere Stemsalt (300,000 Tons), eoidvådere Stensalt fria Würtemberg'. Af Ruslands Produktion eir 50 pCt. Sø- og Hav- salt, d.v.s. særlig1 fra Indsøer og Stepper. I Europa, er Guveirnemeintet Astrakan, hvis Saltsøer Reigetringen bortforpagter, berømte. Mem megiet Salt kommer fra den isydruissiske Steppe og de asiatiske Indsøer. Kog- saltet kommer fra Perm, Stensaltet fra Jekaterinas- law. 6. iSyisiibiriein og tyrkisk Asien er rige paa Salt- søer og S al (st epper; det samme gælder i høj Grad Perisien. Kina har ingen Saltbjieirgværker — men udvinder meget Haivisalt og en Del Kogsalt. Diet indiske Kejserrige raader over umaadeligiei Sialtleijer, der dog kun udnyttes i ringe Udistrætkning, siaa det maa indføre I af sit Forbrug. Endvidere finder der Udvinding Sted a.f Søsalf o. 1. Den samlede Produktion udgjorde over 100,000 Tons I Japa n er Stensaltforekomster meget sjældne, men tlserimod er der mange Havsalineir (ogsaa paa