Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning
Forfatter: L.V. Birck
År: 1915
Forlag: Børsen´s Forlag
Sted: København
Sider: 523
UDK: 338(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
452
Fonmosa). Paa. det hollandsk-indisike Ørige er der
stor Udvinding af Hajvsalt.
I d e e il g & 1 s k e B e s i d d e 1 s e r i Afrika
produceres der paa det nærmeste saa meget, at Be-
hovet kan tilfredsstilles. BemærkeLsesværdig er her
Sail tin dustrien ved Albert Søen. Nedenstaaende
er nogle korte Uddrag a,f E m i n Paschas Skil-
dringer fra disse Egne: Man ser ikke en Tomme be-
plantet Jord; alt hvad Befolkningen behøver for at
opretholde Livet, maa de faa fra det Indre. De Lerver
altsaa af Saltberedninig. Overalt findes dmpende
Saltkilder. Rundt om disse findes den af Salt gen-
nemsyrede Jord. Deft er denne, hvoraf Saltet udvin-
des ved Piltrerinig o. s. v. (Konerne og Børnene gør
alt Arbejdet). Efteirhaanclem bliver hver Saltkilde en
Fordybning- i Jorden, saaledes at denne er ganske
gennemhullet. Saltet, der er meget grovkornet, ind-
pakkes i tørre Bamanblade i Pakker paa ca. llå kg.
Det tuskes bort.
Nordafrika, Marokko, Algier og Ægypten har en
Beil Saltpro-duktion. I Abyssinien ligesom i andre
salitfattige Lande i Afrika spiller Saltet Rollen som
V sø r d i in a a l og Oinsætningsmiddel, hvad der
liar sin Aiarsag i to Ting: a) at Beboerne i liøj Grad
lever af Plantespdse og derfor behøver mere Salt end
Europæeiroe og b) man mangler Smaiamønt. Salt-
stænger og Saltsten („amouillé“) brugtes som Bytte-
nuiddeil, f. Eiks. for 1 Maria Tlietræiadaler (31 Kr.?)
faiar man plaa Produktionsstedet 80 å 100 Saltstæm-
■gier, men piaa et saltfattigt Sted gaar der kun 4 Stron-
ger paa Daleren. Ogsaa i det saltfattige Kongo gaar
Voren som Penge.
I United States oprettedes det første Syderiamlæg
1620. Indtil Brudet med England var Udviklingen
meget langsom. Nu findes her veil nok den bedst ud-
viklede Salinetetknik. Det hurtige Opsving viser
ProiduktioJistalleire, der for 1880 var 750,000 Tons,
for 1902 3,000,000 Tons og nu over 7 Mill. Op mod
Hælvten fremstilles veid Uiahs „Saltlake“. A u-