Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

464 Rußlands Monopol varede det 18. S©keil igennem, og var for saa vidt naturligt som den russiskiei i Lig- hed med Arveilandenes Regering var Salinebesidder i stor Stil. Priserne, Monopolet krævede for Saltet, vor relativ beskedniei. 1818 indskræinkeides det, idet Handelen frigaves, dog mod, at de af Staten fast- satte Sialtpiriser overil old tes og em Afgift e'rlag'dies pr. Tons uddraget Salt. 1863 bortfaldt de sidste Rester af Monopolet, dog at Kronen stadig er den største S al i nee jer. VI. „la gahelle“. 16. Intenæissantest og typisk er det franske Salt- monopols Historie; ogsaa her har vi store Fordele til priviligieirediø og Bortforpagtning til hensynsløse „fer- miers“ og Kompagnier, hvorimod Bønderne »va- rede snart vied Oprør (1382 og 1548), snart ved et Smugleri, de høje Satser og deres provinsielle Uens- artetheid gjorde profitabel. Regeringen straffede Smugleri med Bøder, med Galejerne (ca. 1780 var i af af Galejslaverne Smuglere, ja med Døden. I et enkelt Aar var der over 12,000 Arreistationer. Saltmonopoliet „la gabelle“ (i hvilket Ord ligger Antydningen af, at det oprindelig har været be- vilget) indbragte megH: I 1600 3 Mill., 1630 20 Mill., 1700 60 Mill., 1780 70 Mill, livres; heraf fik Forpagterne tilsiidst op mod 25 pCt. foruden, hvad de derudover snød Bønderniei for. Opkræivningen var forrykt dyr. Man man huske, at la giaibeille ikke opkrærvedeis alle Steckr og ikke alle Steder med samme Beløb. Elfter Colberts Reform maa man dele Provinsernie i G Arter: a) de ved særlig Privilegium (eller manglende Bevil- ling) helt skattefri, hvor Saltet solgtes fra 4 til 18 Ct. pr. kg) ; b) de løskøbte (rediimées), hvor man en Gang havde betalt Königen ein fast Sum for ait være fri; c) p r o v i n c e 8 de q u air ø bouillon, hvor Salinernei skal give Staten en Fjerdedel af deres