Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

463 vænketr i egen Drift, i andre Stater ejes Snitværket vel af private, mein 'de sikal sælg*© til Statsmonopolet til fastsat Pris, og atter andre, der ikke selv har Snit- værker, lader et oftest bortforpagtet Handelsmonopol indføre og fordele Varen. Ejendommelige er de Bieigræmsninger i Saltmono- polet, som følgen' af de priviligerede® Stilling; Klo- stre, Bisper, Seiigreurer og amdre Standspersoner har over hele Europa hver sine Privilegier, lige fra Ret til selv at drive Salimer ubesikattet til eget og egne Binders Brug, til det blotte Prisaifslaig1. Baadiei i Sachsen og Østrig er der i det 19. Seikel Levninger af disse Privileigi<e-r (NaacLessalt, Saltpatenter); og i Ungarn setr vi i det 18. Steikel, at Magnater og Klo- stre kun betaler 7r af almindelig Pris. I Østrig og Preussen som det øvrige Tyskland og i iFiramkrig gennemførtes Monopolet og Konskriptionen med en Hensynsløsihed, der kulminerede i det 18. Seikel. De tyske Enkeltstater mildnede Systemet no- giert omkring 1800 — men Preussen opgav dog først Tvamgiskøibeit 1816 og Sachsen endog først 1840. Miel leimeuropiaafiial tmon opol naaede ogsaa Spanien, hvor Regeringen frø Arilds var Salinerejer. Efter at det øjemsyinliig li ar været opihætvet nogen Tid, gfem- imdførteis det 1749 for at vare i 120 Aar, ligeledes ledsaget <aif de Foranstaltninger, der gjorde det saa forhadt i Tyskland. 15. Milderie Monopoler havde Rusland og Schweitz, begge 8teidieir dog uden Konsikriptiotn; i Schweitz var Maalet med Monopolet .en Sikring af Forsyn ingen; Byer og gejstlige Korporationer ejede Saltkildieir dels i Indlandet og del® i Udlndet, saaledes ejede Abbe*- diet Si. Mamrice i fire Århundreder (523—942) Saliner i Frankrig o. s. v. løvrigt haivde Kantonerne tidligt Overenskomster og indbyrdes Trasktater over Saltlevering; Monopolet udvikler sig* derfor naturligt — i Basel midt i det 14., i Zürich og Blern i Slutningen af det 15. Sekel, og en Gang indført opgav man det ikke.