Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

506 tæi<Her. Eksporten var bunden til at foregaa over visse Steder f. Eks. Assens, Gedser, Ribe, Kolding. Eksport-Afgiften var i Reglen Styktold, men senere offsaa Værditold. Fra det 15. Sekel bæres vort Land- brug af sin Okseeksport sydpaa. Renæssancens Adel var°stor i Studehandel og holdt paa sin Ret. Bønder maatte ikke staldfede og sælge til Udlandets Opkø- bere. Købmænd niaatte nok købe Græskør, men sku de da hav« Lemmaads-Brev paa, at Dyrene inden Eksport var staldfedede paa Adels- eller Kronens Ladegaarde. Bønder skulde ene sælge til Herremæiid eller Borgere, men ikke til Udlændinge Først 1788 -aves Kødhandel fri for alle, Eksporttolden nedsat- tes for fra 1827 at bortfalde. Den lige saa høje Im- porttold vedblev til 1863. Den indenlandske KøJbe- skataing staar i Forbindelse med „Cisen .Allerede paa Valdemarstiden kender vi Slagteriafgiften; i det 15. Sekel er Slagteriafgiften suppleret af en af Dyr, der sælges paa et Marked. in tIfø ^8 e<n Byaccise, omfattende bl. a. Slagteriafgift og Af- gift af græssende Kvæg (1660 var de sidste sat til 8 Sk. pr. Høved). , f I Byerne var Indførselen af fersk Kød forbudt (af Tøndekød dog tilladt mod høj Bytold), Slagterne be- talte Næringsafgift og Afgift af hvert Stykke Kvæg, der slagtedes. Undertiden var alle Accisealgifteiiie, sidst kun Slagteriafgiften, foragtet til Slagterlau- get eller til enkelte Slagtere. Yderligere fik vi, efter at Kødiudførsel til Byerne er blevet tilladt At- æift a.f Kød, der tilføres gennem Portene (*• Klks- /y* 32 Sk pr. Td.); i 1845 gav Kødet ca. 40 pCt. ai den saakaldte By-Consumptions Udbytte (bortfaldan i 18paa eet Punkt kunde Adelen selv i sin Storhedstnl ikke hævde sine Krav: dem kunde ikke faa Bugt > med Eksporttolden, og den kunde ikke, faa Knæen 11 at opgive Kravet om fair Kød priser realiseret i Udfør- selsforbud mod Kød og Kreaturer, naar der var Dyr- tid Regeringen blandede sig jo ind paa mange Maa-