Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

507 der. Naar Boder var billigt og- samtidig- Kød dyrt, var der ofte Eorbud mod Eksport af Saltkød; naar Foder blev dyrt, opmuntrede man til Eksport ud fra den rigtige Iagttagelse, at stigende Foderpriser be- tyder forceret Slagtning, og i første Omgang alt for billige Kødpriser, modvirket altsaa ved Eksport af Tøndekød. 17. Slagterlauget er gammelt, og dets Misbrug af Monopolet førte snart til offentlig Prisregulering. Snart tillod Kongen Frimestre at nedsætte sig og sælge fra Torv, samt befalede senere, at Slagtere skal møde paa Torv med denes Varer, hvis de ikke vil tabe deres Næringsret, snart straffes de paa Næring og Ære, naar de sælger selvdøde Dyr, snart maa in- gen Slagter købe mere end et Par Okser og“ 10 Lam ad Gangen, men vel maa dø købe mere i Fællesskab. 1620 faar udenbys Folk Lov at sælge fra Nytorv to Gange ugentlig og saalede® konkurrere med Slag- terne. Men dette var ikke nok, og Byernes Magistra- ter faar Ordre til at sætte Maisimaltakster. Gang paa Gatng indskærper Kongen, at Kødtaksten skal holdes. Christian den 4.s store Reces giver Magistra- ten! Ret til geumeim udvalgte Borgere at forhandle med Olderinændeine om Kødpriser, en Regel, der gaar igen i Christian den 5.s danske Lov 3—4—8. Slagterne vil omgaa Taksten og klager Gang paa Gang, f. Eks. under Christian dem 7.; baade før, un- der og efter Struenses Regime ser vi Regeringen nægte Forhøjelse af Kødpriserne. Slagterne „fortje- ner ej at stkaaues“, fordi de ikke vil overholde deres Takst. 1782 ser vi atter Regeringen tordne mod de taikstulydig© Slagtere. Kødiaksteme bibeholdes endnu i det 19. Sekel. Sidst bortfaldt Slagtepemgene, d.v.s. den offentlig satte Takst for at slagte for private. I Middelalderen havde Slagterne ofte Slagtergaarde, der laa i Nærheden af Slagteboderne. Det Offentlige binder Kødsalget til de offentlige Boder paa Nytorv og Skindeægade. Sanitære Hensyn fik Walkendorf til at opføre Slagtehuse (nær Oolbjørasensgade), og