Vigtige Varer
Deres Fremstilling, Forhandling og Beskatning

508 han fik for en Tid forbudt Slagtning indenfor Vol- dene 1674 opføres nye Boder; 1671 fik Hofslagter Olsen, der havde forpagtet Slagteriaccisen for en aarlig Sum, Ret til at anlægge Kvægtorv og Slagte- huse „Trommemlen“ ; alle accisepligtige Dyr skulde passere den dér opførte „Cisebod“ ; han havde faktis v saailedes et Markedsprivilegium. I Suhnngeii at det 18. Sekel maa den oprindelige Regel om Slagt- ning udenfor Byen være glemt, thi man klager oa er S'lafftøraardenæ slette Tilstand, og indskærper at Slagtning skal ske udenfor Byen (1776) og at Kød- salget skal ske fra Torv eller offentlig Bod, men ikke fra Butik. Fødøvareforordningen af li90 tillader alle Danske i København at sælge Kød. . Saa kom midt i det ny Sefcel den fri Næringslov, o«- undtagen Kontrolregler er i alle Retninger Kød- håndelen fri, endog for Skat, bortset fra Afgiften, der er Betaling for Kontrol og Brug af Slagtebod, selv om der i disse maaske alligevel er en løvrigt ringe Forbrugsskat skjult. V. Beskatning. 18. I de fleste europæiske Lande er der, som en nødvendig Affødning af Korntolden, Told paa Kvæg og Kød; for Kvæg i Reglen Styktold (dog varieret efter Alder og ydre Kendetegn), men ogsaa Vægt- eller Værditold. I Tyskland faar vi efter T'oldfor- eni-ng'starifen af 1865 møget Lave Satser. Ved det tyske Riges Grundlæggelse er Kvæg toldfrit og Svin fortolde® med 2 Rmlc pr. Stk. Ved Kovendingen i 1879 gennemførtes en liø'j Dyrefold (f. Eks. Okser 20 Rmk., Køer 6 Rink.), Satser, som efterhånden for- højedes meget. Den gældende tyske Tarif har for Heste en lold stor fra 90 til 360 Rink. pr. Stk., alt efter Dyrets Værdi, saaled.es at laveste Sats gælder for Dyr um der 1000 Mark (for meg-et ringe Dyr er Tolden 30 Mark); Køer Svin og Faar tolder efter levende Vægt 1«