Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

2 Lynets Natur. Oprindelsen til Lynet. Englænderen Wall, der var en af de første, som frembragte større elektriske Gnister, skriver i 1708: Denne Gnistren og Smelden synes paa en Maade at give et Billede af Lynet og Tordenen. Da man først havde anstillet denne Sammenligning, stræbte man efter at faa Formodningen om Lynets elektriske Natur prøvet. Det gjaldt alteaa om at undersøge, om Skyerne virkelig indeholdt uhyre Forraad af denne gaadefulde Kraft, hvis Virkninger man saa ivrigt eftersporede, men som man endnu kun kunde frembringe i ringe Mængde. Hvorledes skulde det imidlertid kunne lykkes at drage Elektricitet ud af Skyerne i den Afstand, hvori man befandt sig fra dem? Med det Kjendskab, man den G-ang havde til Elektriciteten, kunde Vanskeligheden ikke overvindes. Men i Løbet af Aarhundredet blev der gjort flere Opdagelser; Franklin fandt et Middel til at drage Elektricitet ud af et Legeme paa Afstand; det bestod i at rette en tilspidset Metalstang hen imod det. Da han i Amerika mente at savne Betingelser for at prøve dette Middel over for Skyerne, op- fordrede han evropæiske Fysikere til at henvende deres Opmærksom- hed derpaa. Den franske Fysiker Dalibard tog sig da for at oprejse en 80 Fod høj Jærnstang, der gik ned gjennem. Taget af en lille Bygning, han havde ladet opføre. Da en Tordensky den 10de Maj 1752 drog hen derover, viste det sig virkelig, at man kunde trække Gnister ud af den nederste Ende af Stangen, og denne viste i øvrigt de samme Egenskaber, som man kjender fra de elektriserede Legemer. I Amerika fandt Franklin paa et andet Middel til at forfølge sin Tanke. I Stedet for at rejse en Metalstang, sendte han, hjulpen af sin Søn, en Drage til Vejrs mod en Tordensky. Først mærkede han intet, men da en let Regn havde gjort Snoren til Dragen fugtig og derved ledende for Elektriciteten, kunde han til sin store G-læde faa elektriske Gnister til at springe over fra Snoren til sin Haand. Han indsaae først bagefter den Fare, han havde udsat sig for. Var Snoren bleven mere vaad, havde han rimeligvis maattet bøde med Livet for sin Videbegjærlighed. Dette kan man slutte af lignende Forsøg, der senere bleve udførte i Frankrig af de Romas, som førte en tynd Jærntraad. langs Snoren til Dragen, for derigjennem at lede