Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

I. Elektriciteten i Naturen. Lynet og dets Natur. Franklins o. a. Forsøg derover. Lynaflederen. Tordenen. Lynets Virkninger. Kuglelyn. St. Elmsild. Nordlyset, dets Theori efter Edlund og Lemstroms Forsøg over det. Lynet hører til de Fremtoninger i Naturen, som mest have sat Folkenes Fantasi i Bevægelse. For Nordboen betegnede Tordenvejret Thors Kjørsel over Skyerne, og Grækeren saae i Lynet den vrede Zevs’s Vaaben. Da. man ikke kjendte noget paa Jorden, der i mindste Maade kunde vejlede Tanken til Forstaaelse deraf, havde Fantasien frit Spillerum over for Lynet og dets Oprindelse; dets Virkninger vare saa frygtelige, at kun faa kunde fristes til at udsætte sig derfor, for at udgranske dets Natur. Mindst af alt kunde man i gamle Dage falde paa at sætte det i Forbindelse med Elektriciteten, som man kan kjendte i den svage Kraft, hvormed Ravet trækker lette Ting til sig, naar det bliver gnedet. Først da man ved Aar 1700 var naaet saa vidt i Kjendskabet til Elektriciteten, at man havde set Fig. 1. Den elektriske Gnist. den elektriske Gnist gjennembryde Luften og hørt den Lyd, som følger med, kunde man faa en Anelse om, hvor man skulde søge K. Prytz: Elektriciteten.