Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

II. Elektricitetens Frembringelse og vig- tigste Egenskaber. i. Stillestaaen.de Elektricitet. Gilbert opdager Elektriciteten som, en almindelig Naturkraft. Det elek- triske Lys. Legemernes Ledningsevne. Dufays Opdagelse af de to Slags Elektricitet. Ley dnerflasken. Elektrisermaskiner. »INaar man gnider Rav, bliver det i Stand til at tiltrække smaa, lette Legemer«. I denne Sætning var Oldtidens hele Viden om Elektriciteten*) indbefattet. At man ikke kom videre, maa for- klares af den Ejendommelighed ved den græske Naturvidenskab, at den vilde udlede Tingenes Egenskaber fra de filosofiske Theorier, saa at den fysiske Experimenteren næsten var ukjendt. Over for Ravets Ejen- dommelighed stillede man sig tilfreds med Thaies’s Forklaring, der tillagde Ravet (ligesom ogsaa Magneten) en Slags Sjæl. Da Sjælen antoges at bestaa i en finere Luft, har Meningen med den nævnte Forklaring vel været, at Ravet bevægede Tingene ligesom ved et Aande- pust. Mathematiken og de mekaniske Videnskaber, som kunde bygges op fra simple Forudsætninger ved Tankens Hjælp, naaede en høj Udvik- ling i Oldtiden, men de Grene af Naturvidenskaben, i hvilke det gjaldt om at naa frem til det alment gjældende ved at udføre og sammenfatte en Mængde spredte Iagttagelser, var det forbeholdt den nyere Tid at bringe frem. I Middelalderen begyndte man vel paa Arbejdet, men dels var man hildet i Overleveringen fra Oldtidens store Tænkere, som * Fra det græske Navn »Elektron« for Rav stammer Ordet Elektricitet.