Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

238 F uldførte Baneanlæg. af den. Hvis derfor Konduktøren paa en elektrisk Jærnbanevogn har det i sin Magt, efter at have afbrudt Forbindelsen med den primære Maskine, at forbinde Vognens Dynamos Klemmeskruer med hinanden ved en kort Ledning (en saadan vil i den Hensigt -være anbragt i Vognen), da vil Vognens Fart dreje Dynamomaskinens Ring rundt og altsaa drive en stærk Strøm ud af Maskinen. Men herved vil Vognen selv foranledige sin hurtige Standsning ved den store Modstand, som Ringens Omdrejning møder. Den ualmindeligt stærke Strøm ødelægger imidlertid let Maskinen, da dennes Traad kan blive saa stærkt opvarmet ved den, at de brændbare Dele for- kulles. Det er derfor kun i yders te Nødsfald, at man tør anvende den Slags Bremsning. Den samlede Længde af fuldførte elektriske Jærnbaner angives at være noget over 20 Mil. Dette Tal vil dog vistnok snart blive flere Gange fordoblet, idet der er adskillige Baner under Arbejde. Ved den sidste elektriske Verdensudstilling i Wien 1883 var den elektriske Jærnbanedrift repræsenteret dels ved en ikke i Drift værende Vogn med Luftledning fra den for nylig aabnede Modling-Hinterbruhl Bane i Østerrig dels ved en af Siemens & Halske anlagt Bane, som befordrede Udstillingsbesøgende fra »Praterstern« til Udstillings- bygningen. Denne Bane var 1/5 Mil lang; ligesom paa samme Firmas Bane: Berlin—Lichterfelde bleve de to Skinner benyttede som Ledere. Alt hvad der var gjort for at isolere disse, var at lægge Svellerne ovenpaa Jorden i Steden for som ellers at dække dem. Skinnerne bleve derved hævede op fra Jorden; men i Regnvejr har det ikke kunnet undgaas, at adskillig Kraft er gaaet tabt ved den Forbindelse, de vaade Sveller have dannet mellem de modsatte Elektriciteter, som de to Skinner førte. Inde i Udstillingsbygningen saa man en Damp- maskine paa 50 Hestes Kraft i Arbejde med at drive to store Dyna- moer, hvis Strøm dels førtes ud i Skinnerne, dels sendtes andet Steds hen for at arbejde. Af det Arbejde, som gik ud i Skinnerne, kom, saaledes som Forsøg have vist, 40—50 Procent til Nytte i Vognene. Resten er gaaet tabt paa forskjellig Maade. Ikke desto mindre maa Driften have været adskilligt billigere, end om man havde brugt Heste til den. Sædvanlig kjørte der kun 1 Vogn til 30 Passagerer,