Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
242 Elektrisk Baad. citet fra Dynamoer, der drives ved Skibets Dampkraft. Det er sand- synligt, at saadanne Skibe med Tiden ogsaa ville forsyne sig med elektriske Baade, hvis Akkumulatorer kunne lades fra Lysdynamoerne. Det er tidligere (S. 53) bleven omtalt, at man med Fordel bruger Akkumulatorerne som Regulatorer og Reservebeholdere i et elektrisk Belysningssy stem, idet man lader dem optage den overflødige Kraft. Tilsøs ville Akkumulatorerne i Skibets Baade kunne gjøre Tjeneste som Reservebeholdere; forudsat, at Skibet jævnlig bruger sine elektriske Lamper, vil der paa den Maade altid kunne holdes en Ladning i Akkumulatorerne, saa at hver Baad til enhver Tid er klar til at gaa ved egen Kraft. Den elektriske Baad kan imidlertid ogsaa faa Betydning som selvstændigt Fartøj saaledes i de større Søstæder til Erstatning for de mange smaa Dampere, der have saa travlt i og ved Havnene. At den har Fortrin fremfor disse, fremgaar af det foregaaende; Spørgsmaalet vil sikkert kun afhænge af, om Kraften kan leveres lige saa billigt ved Elektricitet som ved Damp. Umuligt er dette ikke, thi den elektriske Baad kan hente sin Kraft fra en stor Damp- maskine, der (S. 189) leverer betydeligt billigere Kraft end de smaa i Dampbaadene; de ideligt tilbagevendende, endnu ikke besvarede Spørgsmaal ere derfor: hvor megen Kraft vil der i Praxis tabes ved Overførelsen gjennem Akkumulatorerne, og hvor længe kunne Bly- pladerne i disse holde ud? Hvor Kraften kan faas meget billigt, altsaa fra Vandfald og Vandløb, hvad der paa mange Steder er Til- fældet paa Floder og Fjeldsøer, synes der ingen Tvivl at kunne næres om, at den elektriske Sejlads vil kunne drives med Fordel. Det er ikke mange Fartøjer, der hidtil ere drevne ved Elek- tricitet. Det første var Jakobis Baad, som i 1839 blev sat i Gang paa Nevaen ved 128 galvaniske Elementer (S. 194); det næste var, saa vidt vides, Trouvés Baad, som gik paa Seinen i 1881 ved 12 Bikromatelémenter (S. 202). Siden har »the electrical power storage company« i London taget sig af Sagen ved at bruge Akku- mulatorer. Den første Baad, »Electricity«, som dette Selskab har bygget (i 1882), er henved 25 Fod lang. Den indeholder over 50 Akkumulatorer, der tilsammen veje henved 2000 Pd. Baaden gaar