Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Elektrisk Baad. 243 ved en Skrue. Der er anbragt to Dynamoer, en paa hver Side af Skruens Axe, til hvilke Akkumulatorernes Strøm fordeler sig. Den ene kan bringes ud af Forbindelse med Akkumulatorer og Skrue, saa at denne gaar med »halv Kraft« alene ved den anden. Dynamo- axerne gjøre benved 1000 Omdrejninger i Minutet; ved Remme over- føres Bevægelsen til Skrueaxen saaledes, at den gjør 350 Omdrej- ninger i Minutet. Hver Dynamo indtager et Rum i Baaden, der er 10 Tommer højt, 28 Tommer langt og 23 Tommer bredt og veje tilsammen noget over 600 Pund. Med 10 Passagerer gik Baaden omtrent l2/3 Mil i Timen. Som Erstatning for Damppiben har Baaden en kraftig elektrisk Klokke, der kan bringes til at give Lyd ved Strøm fra Akkumulatorerne. I 1883 har samme Selskab bygget en større Baad, som efter at have gjort sin Prøvefart paa Themsen blev sendt med Jærnbane til Wien for at fremvises paa den elektriske Udstilling. Forholdene vare dog ikke gunstige for den, idet den ikke blev anbragt paa selve Donau, men paa den Arm af Floden, Donaukanalen, som gaar gjennem Byen. Her var Vandet saa lavt, at Sejladsen med den blev vanskelig, hvorfor den ikke, saaledes som den elektriske Jærnbane, kunde blive til almindelig Benyttelse. Den gjorde derfor kun enkelte Farter; Forfatteren deltog i en af disse og kan bevidne, at Baaden gik en smuk Fart imod den meget stærke Strøm, som gaar i Donaukanalen. Den kunde standses ved at vende den elektriske Strøm i Motoren; Standsningen fuldbyrdedes i meget kort Tid, hvad der dels ligger i, at Manøvreringen for at vende Strømmen er gjort i et Øjeblik, men dels ogsaa skyldes den S. 235 nævnte Omstændighed, at den elek- triske Strøm, som arbejder i en Motor, ligesom ægges til at udvikle en forøget Kraft, naar den møder forøget Modstand. Naar en Skibs- skrue driver et Fartøj frem, hidrører Fremdriften fra det Modtryk, som Vandet øver mod at drives tilbage af Skruens skraat stillede Blade (Fig. 324, S. 203), idet disse drejes rundt. Standses Skruen, vil Fartøjet i nogen Tid fortsætte sin Fart, og Vandet vil nu trykke paa de fremad vendte Flader af Skruebladene og derved stræbe at dreje dem samme Vej rundt som før. Idet man, for at stoppe Farten, lader Maskinen dreje Skruen den modsatte Vej, forøges Trykket paa de fremad 16*