Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Leydnerflasken.
elektrisk og nærmer det til de to Stænger, da vil man finde, at den
ene frastøder det, mens den anden tiltrækker det. De to elektriske
Stænger forholde sig saaledes ens overfor névtrale Legemer, men
modsat overfor ethvert elektrisk Legeme. De have altsaa modsatte
Elektriciteter.
Ethvert Legeme kan faa begge Slags Elektricitet efter den
Maade, man behandler det paa. Giver man et Legeme først noget
af den ene Slags og derpaa lige saa meget af den anden Slags, da
vil den sidste ganske ophæve Virkningerne af den første: Legemet
viser sig uelektrisk. Af den Grund kaldte Franklin senere den ene
Elektricitet (Glassets) positiv, den anden (Lakkets) negativ. Dufay’s
Opdagelse var, som man kan tænke, af den største Betydning. Man.
var nu kommen saa vidt, at man kunde bygge videre paa de ved
Forsøg vundne Resultater ved at drage Slutninger fra disse. Indtil
da havde man maattet famle i Blinde for at søge nye Fremtoninger;
dem, man fandt, kunde man kun fastslaa som Kjendsgjerninger uden
at se dem i deres Sammenhæng. Nu kunde man derimod lade Tan-
ken vejlede sig i sin Søgen.
Studiet af Elektriciteten blev drevet med stor Iver i forrige
Aarhundrede. De fundne Resultater vakte en saa almindelig Op-
mærksomhed, at det blev en yndet Fornøjelse at gjentage de ikke faa
overraskende Forsøg, som de lærde havde udført. Noget af det, som
forbavsede mest, var Forsøgene med Leydnerflasken, der er indrettet
til inden for et lille Omraade at opsamle en stor Mængde Elektrici-
tet. Den blev opfunden omtrent samtidig, 1745 af Kleist, der var
Biskop i Pommeren, og 1746 af Fysikerne Musschenbroek og Cunæus
i Leyden. De sidste vilde prøve, om de ikke kunde hindre Elektri-
citeten, som de gjorde Forsøg med, i at tabe sig saa hurtig som den
plejede, ved at lede den ned i en Flaske med Vand gjennem en
Metalstang, som hængte ved en Krog ned fra Elektrisermaskine!!. Da
Musschenbroek havde holdt Flasken nogen Tid i Haanden, var der,
uden at han vidste af det, bleven opsamlet en stor Mængde Elektri-
citet i den, og da han derefter vilde lette Krogen af og fjærne Fla-
sken, gjorde lian, sig selv lige saa uafvidende, den nødvendige Be-
vægelse for at udlade den i Flasken opsamlede Elektricitet gjennem