Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

24 Galvanisk Element. 2. Strømmende Elektricitet. Det galvaniske Element. Voltasøjlen. Ørsteds Opdagelse af Elektromagne- tismen. Faradays Opdagelse af Induktionen. Magnetoelektriske Maskiner. Clarkes Maskine. Alliancemaskinen. Wildes Maskine. Dynamoelektriske Ma- skiner. Siemens og Grammes Maskiner. — Buhmkorffs Induktionsrulle. — Den elektriske Strøms kemiske Virkning. Akkunwlatorer. — Den elektriske Strøms Varmevirkning. Thermo elektriske Batterier. — Oversigt. Hælder man fortyndet Svovlsyre i et Glas og sætter en Zink- stang ned deri, da vise baade Metallet og Syren sig elektriske, det første negativt, den anden positivt. Sættes en Kobber- eller Kulstang ned ved Siden af Zinken uden at røre den, vil den optage af Syrens Elektricitet, og derfor vil den blive positiv elektrisk. Fra de to Stæn- ger Z og C (Fig. 11) i et saadant Glas, der er hvad man kalder et galvanisk Element, kan man altsaa hente begge Slags Elektriciteter. Disse ere imid- y lertid saa svage, at de kun mærkes ved de / t fineste Elektroskoper. Da Volta opdagede cZ dette og derefter konstruerede sin Søjle Aar jp 1800, anede man derfor næppe, at det skulde Xdanne Udgangspunktet for en helt ny Ud- llr T " vikling af Elektricitetslæren. Det blev imid- i'H l^i1 li lertid saa, oq- Grunden dertil er den, at det galvaniske Element øjeblikkelig har ny Elek- = tricitet parat, saa snart noget er forbrugt. Fig. 11. Galvanisk Element. Der derfor vælde store Mængder af Elektricitet ud af Elementet i en jævn Strøm, naar man sørger for, at denne stadig faar Afløb og kun møder en ringe Modstand. Med Elektrisermaskine!! kan man, ved nogen Tid at dreje Glasskiven rundt, opsamle en Del Elektricitet, som er stærkt sammentrængt og derfor i Stand til at bryde ud, selv om der er stor Modstand mod den. Naar dette Udbrud (en Slags elektrisk Ex- plosion) har fundet Sted, er imidlertid hele Virkningen udtømt, og man maa paa ny arbejde i nogen Tid, før den kan gjentage sig.