Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Galvanis Forsøg. 25 Det er Virkningerne af den jævne elektriske Strøm, man har studeret og vidst at drage Nytte af i vort Aarhundrede, siden Volta gav Midlet til at tilvejebringe den. I de forrige Aarhundreder be- skæftigede man sig dels med de svage Frastødninger og Tiltrækninger mellem elektriske Legemer, dels med Virkningerne af de pludselige Udbrud af saadanne Legemers Elektricitet. Intet af dette sidste kunde faa andet end theoretisk Interesse, hvorimod den jævne Strøms mangeartede og ofte kraftige Virkninger gjøre sig gjældende paa mange Omraader af det praktiske Liv. Forholdet mellem de Virk- ninger af Elektriciteten, vi faa fra Elektrisermaskinen, og dem fra ’de galvaniske Elementer er et lignende som mellem Krudtgassens vold- somme Virkninger og Dampens jævne, kraftige Arbejden. Vi skulle nu se, hvorledes man ledtes til Opfindelsen af det galvaniske Element. Enhver Virksomhed, der opstaar, skylder en anden Virksomhed sin Tilværelse. Det, som holder den elektriske Strøm fra et galvanisk Element vediige. er den kemiske Virksomhed i Elementet, som bestaar i. at Vædsken opløser, fortærer Zinken. I Steden for Zink kan man ogsaa anvende andre Metaller, som Jærn, der let angribes af Fugtighed. Den første, der iagttog et herhen hørende Fænomen, var G-alvani, Professor i Anatomi i Bologna. Han havde ophængt Benene af en nylig dræbt Frø paa et Jærnstakit ved Kobberkroge. Naar Vinden bragte Frøbenene til at svinge mod Jærnstængerne, bemærkede lian Trækninger i dem. Dette viste, at der fremkom elektriske Strømninger, hver Gang Berøringen med Jærnet fandt Sted. Galvani og med ham de fleste af Datidens Fy- siologer antog, at Elektriciteten skrev sig fra Virksomlieden i Muskler og Nerver i Benet, og han fortsatte sine Undersøgelser ud fra dette Synspunkt. Da Tingen kom Volta, der var Professor i Fysik i Pavia, for Øre, gjentog han Forsøget men kom til den Formening, at Elek- triciteten i G-alvanis Forsøg hidrørte fra Berøringen mellem de to Metaller, Jærnet i Stakittet og Kobberet i Krogene, og at Frøbenet blot tjente som Forbindelsesled mellem dem. Han kunde nemlig frembringe den elektriske Strøm ved at erstatte Frøbenet med et Stykke Tøj, som var gjennemtrængt med fortyndet Svovlsyre. Zink viste sig at være tjenligere end Jærn, derimod bibeholdt lian Kob-