Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

26 Den elektriske Strøm. beret. Efter disse Erfaringer byggede han i Aaret 1800 sin Søjle og dermed sin Berømmelse. Voltasøjlen er afbildet i Fig. 12. Den be- staar af Plader af Zink, Kobber og Pap eller Tøj, der er gjennem- trængt med fortyndet Svovlsyre. Den maa opbygges hele Vejen med Pladerne i samme Orden, f. Ex. saaledes at hver Zinkplade over alt- har en Papskive under sig og Fig. 12. Voltasøjlen. en Kobberplade over sig. Den ke- miske Virksomhed mellem Zinken og Syren vil da paa samme Maacle som i det galvaniske Element, der blev omtalt S. 24, sende positiv Elektricitet ned ad og negativ op ad. Ved En- derne, »Polerne«, standse disse Elek- triciteter, men fører man Metaltraade fra begge Poler ned i Jorden, saa at Elektriciteterne faa frit Afløb, ville disse vælde i en stadig og jævn Strøm gjennem Traadene, idet den kemiske Virksomhed altid er parat til at sende ny Elektricitet, naar den forrige er borte. Man kan undgaa de lange Led- ninger ned i Jorden ved at føre de to Traade fra Polerne, »Poltraadene« eller »Elektroderne«, sammen, saa de røre hinanden, da ville de modsatte Elektriciteter mødes der, tilintetgjøre hinanden (S. 18) og saaledes stadig give Plads for den fra Søjlen frem- trængende ny Elektricitet; det kaldes at slutte Strømmen (den Handling, man udfører, naar man trykker paa Knappen for at lade en elektrisk Klokke ringe). Fjærner man atter Traadene fra hinanden (hvilket ved Ringeapparatet besørges af en Fjeder i Knappen), ophører Strøm- men. den er »afbrudt«. Er Søjlen bygget op af lienved 100 Metal- plader, mærker man et svagt Stød, naar man rører ved de to Poler. Kort efter at Søjlen var opfunden, anstrængte man sig for at drive