Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

-■ 334 Den elektriske Sollampe. sannes findes der kun i Sideledningen en Elektromagnet, idet Hoved- ledningens Elektromagnet er erstattet af en Fjeder. Disse »Side- ledningslamper« (lampes å dérivation) ere dog ikke saa uafhængige af hverandre, naar de findes indskudte flere i samme Strømløb, som Differentiallamperne. 11. Den elektriske Buelampe. (Fortsættelse.) Lamper med mekanisk Regulering. Kulstængerne bevæge sig paa lignende Maade som Stearinlyset i en Vogn- lygte. Clerc og Bureaus Lampe (lampe soleil) giver ikke rent Buelys. Solignacs og Bapieffs Lamper med rent Buélys. Man har paa forskjellig Maade søgt at undgaa den altid noget sammensatte og derfor kostbare Mekanisme, som de elektromagnetiske Regulatorlamper kræve. For at faa Kulstængerne til altid at gaa hinanden imøde paa det Sted, hvor Lysbuen skal dannes, ligger det nær at benytte et lignende Middel, som det, der anvendes i Vogn- lygter, der brænde Stearinlys, for at holde dettes Flamme bestandig i samme Højde over Lygtens Bund. Gjennem denne gaar der nemlig et Rør ned, hvori Lyset sidder. Dette presses opad af en Spiral- fjeder , som sidder i det nederste af Røret; men ved at Rørets Rand foroven er bøjet indad, hindres Lyset i at fremvise mere over Røret end netop Vægen. Efterhaanden som Stearinet brænder bort, trykker Spiralfjedren Lyset op, saa at Vægen stadig holdes i Højde med det øverste af Røret. Paa selv samme Maade bevæge de to Kulstænger sig i den af Clerc og Bureau opfundne elektriske »Sollampe« (lampe soleil), der er fremstillet i Fig. 167 og 168. I en Metalkasse A sidder en Marmorblok, hvori der er boret skraat to Huller, som passe