Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Den elektriske Sollampe. 335 saaledes til Kulstængerne C, C, at disse let kunne glide deiy. For- neden ere Hullerne indsnævrede, saa at Kullene standses der med deres Spidser i den indbyrdes Afstand, der passer til Lysbuens Længde. Samtidig med at Lampen forsynes med sine Kul lægges der en tynd Strimmel af Kul D som en Bro for Elektriciteten fra den ene Kulspids til den anden. Naar nu Strømmen sendes gjennem de to Stænger og Kulstrimlen forneden, ved at fastklemme Poltraadene til de Skruer, som ere fast- gjorte til det øverste af Kulstængerne, vil den tynde Kulstrimmel komme i Glød og hurtigt brænde bort, hvorefter Lysbuen vil blive Fig. 167. Sollampen (Gjennemsnit). Imellem Kulstængerne ere disses halvcirkelformede Tværsnit fremstillede. dannet mellem Kulstængerne. Ved Lysbuens Varme kommer Mar- moret ovenover i G-lød, saa at Kulstængerne og Midten af Marmor- blokkens Underside danner én glødende Flade. Idet nu Kulstængerne fortæres forneden, ville de synke ned ved deres egen Vægt og saale- des vedligeholde Lysbuen uforandret. Det er her ikke blot Kullene, som * fortæres; ogsaa Marmoret vil efterhaanden smulre bort under Paavirkning af Varmen. Man har derfor sammensat Blokken af flere Dele, saa at det Stykke B (Fig. 167), der ligger imellem Kullene, kan erstattes, naar det er for stærkt angrebet. Hvis Strømmen for en kort Tid svækkes eller endog ophører,