Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Theaterbelysning.
385
ved farvede Glas give den ene rødt, den anden grønt og den tredie
hvidt Lys. Hver af disse Lampekredse kaii tændes før sig, saa at
man kan efterligne Farvetonen til de forskjellige Dagstider. De trp
Farver benyttes til at fremstille henholdsvis Morgen-, Nat- og Dag-
belysningen. Hver enkelt af Scenens Lampekredse kan reguleres
for sig.
Lysmaskinerne med tilhørende Dampmaskiner findes i et Maskin-
hus over 1000 Fod fra Theatret. Her arbejde 4 Edisons Dynamoer,
der hver forsyne henved 250 Glødelamper, hver paa 16 Normallys.
Endvidere indeholder Maskinhuset 2 Grammes Dynamoer; den ene
betjener 5 Buelamper til den udvendige Belysning. Den anden
leverer Elektricitet til en elektrisk Motor i Theatret, hvorved en
Ventilator drives til Luftfornyelsen i Theatret. Lamperne ere anbragte
sideordnet (S. 379) i Strømløbet. Overalt, hvor en Sideledning føres
ud fra Hovedledningen, er der anbragt en Sikkerhedstraad af Bly,
som ved. at smelte vil afbryde Strømmen, hvis denne skulde true
med at blive for stærk.
Briinns Stadt-Theater blev opført af nyt i 1882 og i Efteraaret
samme Aar forsynet med elektrisk Belysning. Efter en Erklæring,
dateret 16. Novbr. 1883 fra Byens Borgmester til Edison-Kompagniet.
der har udført Anlæget, har dette virket til fuld Tilfredshed uden at
have givet Anledning til nogen Klage. Skuespillerne i de Theatre,
der ere belyste med elektriske Lamper, betragte det efter Sigende som
et stort Fremskridt at være bievne fri for Heden fra Lamperne i
Rampen. Ogsaa Tilskuerne have Grund til at skjømie paa det elek-
triske Lys. Efter Forsøg af Prof. Pettenkofer over Varmevirkningerne
i det elektrisk belyste Residenstheater i Miinchen henholdsvis af
Gaslyset og det elektriske Lys, viste det sig, at ved. Anvendelse af
det sidste steg Varmegraden ved fuldt Hus ikke højere i Galleriet,
end den ved Gaslys steg ved Gulvet. I Briinns Theater brænde
900. Lamper, medens det kan halvt saa store Savoy-Theater har
næsten 1200. Det sidste er ogsaa meget glimrende belyst, saa stærkt,
at Gaslys af samme Styrke sikkert vilde fremkalde en fuldkommen
utaalelig Hede. Ikke blot Heden, men ogsaa den ødelæggende Virk-
ning, som Luften i et af Gas stærkt oplyst Rum har paa Farverne i
K. Prytz: Elektriciteten. 25