Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Glødelyset i Industrien. 386 *) Elektrotechn. Zeitschr. 1884, S. 57. Glødelamper. Paa Grund af sin i de danske Spritfabrikker i Kjø- I industrielle Virksomheder, som faa Hestes Arbejdskraft, vil man Ft Malerier og Dekorationer, bliver man fri for ved Glødelyset, da det aldeles ikke paavirker Luften. Vedbliver den elektriske Belysning i Theatrene at holde, hvad den har lovet, lige saa godt som hidtil, vil der næppe blive bygget noget nyt større Theater, uden at det bliver oplyst elektrisk. Hvilken Tillid, man allerede har faaet til den elektriske Lampe, kan sluttes af, at i Residenstheatret i Stuttgart, hvis elektriske Lys blev tændt den 16. Novbr. 1883, ere endogsaa Sikkerhedslamperne elektriske Lamper*). Disses Sikkerhed beror paa, at de brænde i et særligt Strømløb ved en egen Maskine. G-lødelampens S. 300 og 313 nævnte Egenskaber har allerede skaffet den adskillig Anvendelse i Industrien. De store Pariser- magasiner: Magasins du printemps og Bonmarché ere, det første del- vist, det andet helt oplyst med Farefrihed anvendes Glødelampen benhavn, Roskilde og Aalborg, kræve Anvendelse af 1 eller nogle ofte med Fordel kunne indføre elektrisk Belysning ved Glødelamper. Man faar nemlig hver Hestekraft desto billigere, jo større Arbejdskraft man har Brug for. Kan man forøge sit Kraftforbrug ved selv at til- virke den nødvendige Belysning, gjør man altsaa sin Arbejdskraft billigere. Har man Brug f. Ex. for 1 Hestekraft til Maskiners Drift, og vil man i den Hensigt anskaffe en Gasmaskine (S. 187), da kan man skaffe Arbejdsrummene oplyste enten ved at lægge Gasledning ind i disse og tænde Gasblus, eller ogsaa kan man lade Gassen gaa ind i Gasmasliinen og benytte denne til foruden Arbejdsmaskinerne at drive en Dynamo, hvis Elektricitet ledes ind til elektriske Lamper i Arbejdsrummene. Selv om man ikke derved faar disse billigere