Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Galvaniske Elementer. 45 ।
3.
Galvaniske Elementer.
lo forskjeliiqe Metaller i en ledende Vædske røre hinanden. Galvanisk
Element med én Vædske. Konstante galvaniske Elementer med to Vædsker,
Elementer med én Vædske, hvortil er sat et iltholdigt Stof.
Naar man anbringer to Legemer af godt ledende Stof i en
Vædske, som ligeledes kan lede Elektriciteten, vil man finde, at Be-
røringen med Vædsken har gjort dem begge elektriske og i Reglen
forskjelligt elektriske, hvis der er Forskjel i Beskaffenheden af de
Overflader, som de frembyde for Vædskens Berøring. At de ere for-
skjelligt elektriske, vil sige, at Elektriciteterne, som de faå, ere af
forskjellig Spænding. Lægger man et Stykke Zink og et Stykke
Platin paa Bunden af et Glas med Vand, hvortil der er sat lidt
Svovlsyre, saaledes at de to M^talstykker ikke røre hinanden, ville
de begge blive elektriske, og Platinet vil vise en Spænding, som er
omtrent en Volt større end Zinkens*). Denne Forskjel kan man vise
ved et fint Elektrometer, idet man lader en Traad fra dette først
røre ved det ene og derpaa ved det andet Metal. Paa denne Maade
giver Elektriciteten sig dog kunsvagt tilkjende. Saasnartman derimod,
skyder de to Metaller sammen, til de røre hinanden blot i et eneste
Punkt, eller man lægger et Stykke Metaltraad hen over dem begge,
stiller Sagen sig helt anderledes. Man ser da Platinet bedække sig
med smaa Luftblærer (Brint), som efterhaanden voxe, til de løsrive
sig og stige op gjennem Vandet. Samtidigt bliver Zinkens Overflade
angiebeii, idet der opløses en til Brintmængden nøjagtigt svarende
Mængde Zink i Syren. Førend Zinkstykket rører ved Platinet, vil
det være uangrebet af Syren, hvis det da er et Stykke ren Zink,
man bruger.
*) Det maa her bemærkes, at et Legeme kan faa elektrisk Spænding baade ved
positiv og ved negativ Elektricitet. Har et Legeme en Spænding af 2 Volt
med positiv og et andet Legeme 7 Volt med negativ Elektricitet, da siges
det første at have en Spænding, lig + 2 Volt, det andet en Spænding lig
4- 7 \ olt. Den første Spænding er altsaa 9 Volt større end den sidste.
29*