Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Galvaniske Elementer. 45 । 3. Galvaniske Elementer. lo forskjeliiqe Metaller i en ledende Vædske røre hinanden. Galvanisk Element med én Vædske. Konstante galvaniske Elementer med to Vædsker, Elementer med én Vædske, hvortil er sat et iltholdigt Stof. Naar man anbringer to Legemer af godt ledende Stof i en Vædske, som ligeledes kan lede Elektriciteten, vil man finde, at Be- røringen med Vædsken har gjort dem begge elektriske og i Reglen forskjelligt elektriske, hvis der er Forskjel i Beskaffenheden af de Overflader, som de frembyde for Vædskens Berøring. At de ere for- skjelligt elektriske, vil sige, at Elektriciteterne, som de faå, ere af forskjellig Spænding. Lægger man et Stykke Zink og et Stykke Platin paa Bunden af et Glas med Vand, hvortil der er sat lidt Svovlsyre, saaledes at de to M^talstykker ikke røre hinanden, ville de begge blive elektriske, og Platinet vil vise en Spænding, som er omtrent en Volt større end Zinkens*). Denne Forskjel kan man vise ved et fint Elektrometer, idet man lader en Traad fra dette først røre ved det ene og derpaa ved det andet Metal. Paa denne Maade giver Elektriciteten sig dog kunsvagt tilkjende. Saasnartman derimod, skyder de to Metaller sammen, til de røre hinanden blot i et eneste Punkt, eller man lægger et Stykke Metaltraad hen over dem begge, stiller Sagen sig helt anderledes. Man ser da Platinet bedække sig med smaa Luftblærer (Brint), som efterhaanden voxe, til de løsrive sig og stige op gjennem Vandet. Samtidigt bliver Zinkens Overflade angiebeii, idet der opløses en til Brintmængden nøjagtigt svarende Mængde Zink i Syren. Førend Zinkstykket rører ved Platinet, vil det være uangrebet af Syren, hvis det da er et Stykke ren Zink, man bruger. *) Det maa her bemærkes, at et Legeme kan faa elektrisk Spænding baade ved positiv og ved negativ Elektricitet. Har et Legeme en Spænding af 2 Volt med positiv og et andet Legeme 7 Volt med negativ Elektricitet, da siges det første at have en Spænding, lig + 2 Volt, det andet en Spænding lig 4- 7 \ olt. Den første Spænding er altsaa 9 Volt større end den sidste. 29*