Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
452
To Metaller i en Vædske røre hinanden.
Hvad er nu det, som her foregaar? Berøringen mellem Me-
tallerne, som har foranlediget det hele, har ikke kunnet gjøre andet
end at tillade den positive Elektricitet at gaa over fra Platinet ti‘l
Zinken, medens den negative er gaaet den modsatte Vej. Berøringen
med Vædsken erstatter imidlertid Metallerne deres bortstrømmede
Elektriciteter, og Strømmen fortsættes derfor ikke blot i Metallerne
men ogsaa i Vædsken, thi fra den gaar der stadig positiv Elektricitet
til Platinet og negativ til Zinken. Det er denne elektriske Strøm,
som fremkalder den kemiske Proces, der optræder ved begge Metallerne.
Det blev omtalt S. 51, at en elektrisk Strøm, som sendes
gjennem Vand ved to i Vandet nedsænkede Metalplader, vil adskille
Vandet i sine Bestanddele: Ilt og Brint, idet Brinten sætter sig paa
den Plade, som tager positiv Elektricitet fra Vædsken, Ilten paa den,
som tager den negative fra den. I det ovennævnte Glas vil derfor,
som Forsøget viser, Platinet blive bedækket med Brint. Zinken vil
som et uædelt Metal blive angreben af den Ilt, der aflejres derpaa
(det bliver iltet) og vil derefter opløses i Vædsken.
Hvis man vilde benytte galvaniserede Jærnsøm (Jærn over-
trukket med Zink) til at fæste Kobberpladerne, hvormed et Skib for-
hudes, vilde der dannes elektriske Strømme i Havvandet, hvor den
positive Elektricitet vilde gaa fra Vandet til Kobberet (Kobberet
erstatter her Platinet i det forrige Forsøg) medens den negative vilde
gaa fra Vandet til Zinken; det sidste vilde derfor hurtigt fortæres
ved den Ilt, som Strømmen frembringer. Medens Kobber og Zink
hver for sig modstaa Vandet godt, vil det, at de røre hinanden
under Vand gjøre, at Zinken hurtig fortæres. En Spand af Zink med
Kobberbund vil hurtig ødelægges af Vand, især hvis det er Saltvand,
man har i Spanden, da Saltvand leder de elektriske Strømme bedre
end Brøndvand. Bliver Zinken ved Berøring med Kobber hurtigt
ødelagt, saa vil Kobberet paa den anden Side staa sig saa meget
desto bedre mod Vandet, naar der rører Zink ved det. Paa Kobberet
vil der nemlig til enhver Tid afsætte sig et Lag af Brint, som vil
beskytte det mod andre Stoffers Paavirkning.
Se vi nu paa det i Fig. 218 fremstillede simple galvaniske
Element, vil det være klart af det foregaaende, hvorledes det maa