Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Virksomheden i det galvaniske Element. 453
forholde sig. Det indeholder en ledende Vædske og to Stænger af
forskjellige, ledende Stoffer, hvoraf det ene saa godt som altid er
Zink; det andet ville vi antage er Kobber. Er der ingen Forbindelse
mellem Stængerne, vil der være en efter Vædskens Art forskjellig
Spændingsdifferens mellem de to Poltraade; men lader man disse
røre hinanden, vil der gaa en Strøm; Zinken vil fortæres, og Kob-
beret vil bedække sig med Brint.
De to Ting, som foregaa i Elementet, naar Poltraadene røre
hinanden: den elektriske Strømning og den kemiske Virksomhed ere
uløseligt forbundne med hinanden, saaledes, at naar det ene hører
op, vil ogsaa det andet høre op. Sandsynligvis er Sammenhængen
den, at den første elektriske Strømning foranlediger, at Zinken begynder
Fig. 218. Galvanisk Element. Fig. 219. Galvanoplastisk Element.
at iltes, og denne kemiske Virksomhed udvikler derpaa ny Elektricitet,
som gjør, at Iltningen ogsaa fortsættes. Under almindelige Forhold
vil Iltning af et Stof frembringe Varme (Forbrænding er en Iltning):
her frembringes Elektricitet ved Iltningen.
I Reglen er det den elektriske Strøm, man vil opnaa ved Ele-
mentet, men undertiden indrettes det dog ogsaa for at fremkalde den
kemiske Proces. Fig. 219 viser saaledes et Element, der er indrettet
til et galvanoplastisk Apparat. Det bestaar af et Kar, paa hvis
Bund der ligger en galvanoplastisk Støbeform, som vi antage er af
Kobber. Noget over Formen inden i det første Kar er der anbragt
et andet, som er dannet af porøst Ler eller af en Glascylinder med en porøs