Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

454 Galvanoplastisk Element. Bund (et tilbundet Stykke Blære eller Pergamentpapir). Heri hænger der en Zinkcylinder ned. I det ydre Kar hældes en Opløsning af svovlsurt Kobberilte, i det indre Vand med lidt Svovlsyre i. De to Vædsker røre hinanden i Porerne af det inderste Kar men blandes kun meget langsomt. Forskjellen mellem dette Apparat og det simple galvaniske Element er kun den, at hvert Metal rører ved sinVædske. Ligesom før vil Kobberet blive positivt og Zinken negativt elektrisk, og hvis de som antydet i Figuren bringes i Forbindelse med hinanden, vil der gaa en Strøm. Den kemiske Virksomhed er imidlertid her en anden end i Elementet (Fig. 218). Zinken vil vel ligesom før modtage Ilt og derfor opløses; men Strømmen kommer til Kobberet gjennem en Opløsning af svovlsurt Kobberilte, og det giver, som vi i det fore- gaaende have set, Kobber og ikke Brint. Paa Kobberet lægger der sig altsaa Kobber, ligesom i det S. 443 omtalte galvanoplastiske Bad; men medens dette kræver et galvanisk Element ved Siden af, saa danner Badet her selv det galvaniske Element. For at erstatte Vædsken hvad den mister af Kobber, maa man paa Bunden af det yderste Kar, ved Siden af Formen lægge Krystaller af svovlsurt Kobberilte. I det simple galvaniske Element: Zink, Svovlsyre-Vand og Kobber, vil den kemiske Proces, som vi saa, have til Følge, at Zinken opløses, og at der udskilles Brint paa Kobberet. Zinkens Opløsning er ligesaa uundgaaelig som Kulforbruget i en Dampmaskine, da det er den, som holder Strømmen vedlige. Hvad Brintens Af- lejring paa Kobberet angaar, da er den en Ulæmpe. Naar nemlig Brintlaget har dannet sig, vil man ikke længer have en Zinkflade staaende overfor en Kobberflade men Zink overfor Brint, en Sammen- stilling, som er næsten uvirksom. Strømmen, som kan begynde med at være stærk, vil derfor efterhaanden tabe sig og vil være svag, indtil man befrier Kobberet for Brintlaget. Det simple galvaniske Element med sin efterhaanden aftagende Strøm var i mange Aar den eneste Strømkilde man kjendte. Omtrent 1836 opfandt Daniell det i Fig. 219 fremstillede Element, hvis Strøm kan holde sig uforandret i lang Tid, fordi Kobberets Overflade ikke bliver bedækket med noget fremmed Stof. Det kaldes af den Grund