Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TILLÆG.
Magnetismen.
Jærn, Staal og nogle andre Stoffer kunne blive magnetiske,
det vil sige, faa Evnen til at tiltrække visse Stoffer. Undersøger man,
hvilke Stoffer der kunne tiltrækkes, finder man, at det er de samme
som dem, der kunne blive magnetiske. Man kan gjøre et Legeme
magnetisk blot ved at nærme det til en Magnet. Staal maa stryges
paa sin Overflade med en Magnet for at blive stærkt magnetisk; dets
Magnetisme bevares længe. Jærn kan blive stærkere magnetisk end
Staal; men dets Magnetisme forsvinder for største Delen, saa snart
Aarsagen til, at det blev magnetisk, hører op med at virke.
Fig. 228.
For at undersøge, hvor en Magnets Magnetisme har sit Sæde,
dypper man den ned i Jærnfilspaan. Derved finder man, at Magne-
tismen ikke findes ligelig fordelt over hele Magnetens Overflade; thi
nogle Steder hænge Filspaanene ved i tykke Duske, andre Steder
hænger intet ved (Fig. 228). De Steder, hvor Magnetismen paa den
Maade viser sig stærkest, kaldes Magnetens Poler. En Magnet har
altid i det mindste to Poler.