Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

TILLÆG. Magnetismen. Jærn, Staal og nogle andre Stoffer kunne blive magnetiske, det vil sige, faa Evnen til at tiltrække visse Stoffer. Undersøger man, hvilke Stoffer der kunne tiltrækkes, finder man, at det er de samme som dem, der kunne blive magnetiske. Man kan gjøre et Legeme magnetisk blot ved at nærme det til en Magnet. Staal maa stryges paa sin Overflade med en Magnet for at blive stærkt magnetisk; dets Magnetisme bevares længe. Jærn kan blive stærkere magnetisk end Staal; men dets Magnetisme forsvinder for største Delen, saa snart Aarsagen til, at det blev magnetisk, hører op med at virke. Fig. 228. For at undersøge, hvor en Magnets Magnetisme har sit Sæde, dypper man den ned i Jærnfilspaan. Derved finder man, at Magne- tismen ikke findes ligelig fordelt over hele Magnetens Overflade; thi nogle Steder hænge Filspaanene ved i tykke Duske, andre Steder hænger intet ved (Fig. 228). De Steder, hvor Magnetismen paa den Maade viser sig stærkest, kaldes Magnetens Poler. En Magnet har altid i det mindste to Poler.