Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Magnetisk Frastødning og Tiltrækning. 479 Anbringes en Magnet med to Poler paa en Spids (Fig. 229) eller hænger man den op i en Traad saaledes, at den kan dreje sig frit i et vandret Plan, vil den dreje sig hen i en bestemt Retning, med den ene Ende, Nordenden pegende omtrent i Nord, medens den anden, Sydenden, altsaa peger omtrent mod Syd (Kompasset). Hver Magnet faar saaledes sin Nordpol og sin Sydpol. Holder man to Noidpoler hen i Nærheden af hinanden, ville de frastøde hinanden; det samme vil ske med to Sydpoler, medens en Sydpol og en Nord- pol ville tiltrække hinanden. Dette kan man vise, ved at mærke Polerne i to Magneter med synlige Mærker, hænge den ene op som i Fig. 229 og derpaa med Haanden nærme den anden dertil; man vil se Enden af den bevægelige Naal flygte for den første, hvis de to Poler, der føres sammen, ere af samme Art, hvorimod den stiler hen imod den anden, hvis de ere af modsat Art. Heraf udledes følgende Sætning: Ensartede Magnetpoler frastøde, uensartede til- trække hinanden. Hvis to Magneters Nordpoler lægges sammen, ville de virke som én, stærkere Pol. Lægges en Sydpol og en Nordpol sammen, ville de to kunne ophæve hinanden. Dette kan man vise ved at hænge et Stykke Jærn op ved Sydpolen S af en Magnet (Fig. 230) og derpaa skyde en anden Magnet med sin Nordpol 2V frem efter hen over den første Magnet. Naar N kommer i Nærheden af 8, vil Jærnstykket falde fra den første Magnet.