Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

58 Oversigt. Det beror paa Omstændighederne, hvilket man maa bruge af de i det foregaaende omtalte Midler til Frembringelse af Elektriciteten. Denne er den samme, paa hvad Maade den end frembringes, skjønt dens Styrke kan være højst forskjellig. Man har ikke desto mindre indført to Betegnelser fof den, nemlig Gnidnings- og Berørings- Elektricitet. Den første Betegnelse bruges ofte, naar man taler om de Virkninger, et Legeme kan udøve, naar man har samlet Elek- tricitet op i det. For at disse Virkninger skulle være tydelige, maa Elektriciteten være forholdsvis stærk (d. v. s. have et højt Potential, se S. 54 Anm.), og saadan Elektricitet tilveje bringer man simplest -ved Gnidning. Elektrisermaskinen bliver i Reglen Kilden. Navnet Berørings-Elektricitet bruges ofte, naar man taler om de Virkninger, et Legeme bliver i Stand til at udøve, eller som det selv bliver udsat for ved at gjennemstrømmes af Elektricitet. For at disse Virkninger skulle blive tydelige, behøver man i Reglen ikke stærk Elektricitet, men man maa have meget af den, for at Strømmen kan holdes gaaende i en tilstrækkelig lang Tid. Det galvaniske Element (S. 24) er derfor vel skikket til at frembringe den elektriske Strøm, og, indtil Faraday opdagede Induktionen (S. 32), var man alene henvist dertil. Faradays Opdagelse har ledet til de magneto- og dynamo- elektriske Maskiner, som nu ere vigtige Strømkilder. Da Elektriciteten i det galvaniske Element frembringes ved kemiske Processer og følge- lig er betinget af, at de Stoffer, der tage Del i disse Processer (Zink og Vædske), røre ved hinanden, har man valgt Navnet Berørings- Elektricitet. Dette er dog et uheldigt Navn nu, da man benytter i saa stort Omfang de ovennævnte Maskiner, i hvilke der netop ingen Berøring maa finde Sted mellem de Dele (Magnet og Ledningstraad), der virke ind paa hinanden for at frembringe Elektricitet. Det ligger i Elektricitetens Natur altid at udbrede sig over den størst mulige Flade. Udbredelsen foregaar meget langsomt i de slette Ledere. I Elektrisermaskinen fremkommer Elektriciteten, ved at en Skive af slet ledende Stof bliver gneden. For at faa den frem til det Sted, hvor den skal bruges, maa man dreje Skiven rundt, hvorved det gnedne Sted, og dets Elektricitet føres hen til en Del af Maskinen, hvor Elektriciteten opfanges af en god Leder