Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Oversigt. 59 (Konduktoren). Først naar den er der, har man Raadighed over den, idet man da kan føre den hen til Stedet, hvor den skal virke, blot ved at forbinde dette Sted og Konduktoren ved en Metaltraad. Selv om Traaden er milelang, gjennemløber Elektriciteten den dog i en Tid, der er forsvindende lille mod den, som Skiven bruger for at dreje sig den lille Strækning fra det Sted, hvor den har modtaget, til det, hvor den afgiver Elektriciteten (Fig. 10). I det galvaniske Element saa vel som i de magneto- og dynamo- elektriske Maskiner og i de thermoelektriske Batterier (S. 57), frem- bringes Elektriciteten i lutter gode Ledere (Metaller og Vædsker). Man har den altsaa strax til sin Raadighed, naar den er frembragt; og der frembringes øjeblikkeligt ny Elektricitet, saa snart den forrige er forbrugt. Hvor megen Elektricitet man faar i given Tid, beror derfor væsenlig paa, hvor hurtigt man forbruger den. Saaled.es er det ikke i Elektrisermaskine!!; der beror Mængden af Elektricitet paa Skivens Hastighed. Denne kan vel efter almindelige Forestillinger om stort og smaat være stor men er dog Sneglefart mod Elektrici- tetens Hastighed, naar den bevæger sig paa egen Haand gjennem gode Ledere, altsaa uden at noget legemligt skal slæbes med. Endnu er det galvaniske Element den vigtigste Elektricitetskilde. Det staar stilfærdigt og passer sig selv, naar det en Grang er stillet op, og er parat, saasnart man har Brug for det. Men dets Kraft er temmelig kostbar. Ved Telegraferingen og ved Anvendelsen i det smaa af Elektriciteten spiller dette en underordnet Rolle; i Indu- strien derimod er Pengespørgsmaalet Hovedsagen. Betaler det sig at bruge Elektriciteten, da trænger den igjennem, hvis ikke falde dens Anvendelser bort, selv om disse ere nok saa sindrige og smukke. Her tilbyder da Dynamomaskinen sig. Den tilvirker kraftig og billig Elektricitet, men den virker først, naar Dampmaskinen, som driver den. har Damp oppe. I en stor Bedrift er dette i Reglen ingen Ulæmpe, men det bliver til det, hvor man kun har Brug for en mindre kraftig Elektricitetskilde, eller hvor man kun skal bruge denne kort Tid ad Grangen. Her er altsaa et Hul i Rækken af Elek- tricitetskilder: det galvaniske Element er for kostbart, og Dynamo- maskinen kræver for stort et Apparat i Virksomhed. Dette Hul synes at