Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oversigt.
59
(Konduktoren). Først naar den er der, har man Raadighed over
den, idet man da kan føre den hen til Stedet, hvor den skal virke,
blot ved at forbinde dette Sted og Konduktoren ved en Metaltraad.
Selv om Traaden er milelang, gjennemløber Elektriciteten den dog i en
Tid, der er forsvindende lille mod den, som Skiven bruger for at
dreje sig den lille Strækning fra det Sted, hvor den har modtaget,
til det, hvor den afgiver Elektriciteten (Fig. 10).
I det galvaniske Element saa vel som i de magneto- og dynamo-
elektriske Maskiner og i de thermoelektriske Batterier (S. 57), frem-
bringes Elektriciteten i lutter gode Ledere (Metaller og Vædsker).
Man har den altsaa strax til sin Raadighed, naar den er frembragt;
og der frembringes øjeblikkeligt ny Elektricitet, saa snart den forrige
er forbrugt. Hvor megen Elektricitet man faar i given Tid, beror
derfor væsenlig paa, hvor hurtigt man forbruger den. Saaled.es er
det ikke i Elektrisermaskine!!; der beror Mængden af Elektricitet paa
Skivens Hastighed. Denne kan vel efter almindelige Forestillinger
om stort og smaat være stor men er dog Sneglefart mod Elektrici-
tetens Hastighed, naar den bevæger sig paa egen Haand gjennem
gode Ledere, altsaa uden at noget legemligt skal slæbes med.
Endnu er det galvaniske Element den vigtigste Elektricitetskilde.
Det staar stilfærdigt og passer sig selv, naar det en Grang er stillet
op, og er parat, saasnart man har Brug for det. Men dets Kraft er
temmelig kostbar. Ved Telegraferingen og ved Anvendelsen i det
smaa af Elektriciteten spiller dette en underordnet Rolle; i Indu-
strien derimod er Pengespørgsmaalet Hovedsagen. Betaler det sig at
bruge Elektriciteten, da trænger den igjennem, hvis ikke falde dens
Anvendelser bort, selv om disse ere nok saa sindrige og smukke. Her
tilbyder da Dynamomaskinen sig. Den tilvirker kraftig og billig
Elektricitet, men den virker først, naar Dampmaskinen, som driver
den. har Damp oppe. I en stor Bedrift er dette i Reglen ingen
Ulæmpe, men det bliver til det, hvor man kun har Brug for en
mindre kraftig Elektricitetskilde, eller hvor man kun skal bruge
denne kort Tid ad Grangen. Her er altsaa et Hul i Rækken af Elek-
tricitetskilder: det galvaniske Element er for kostbart, og Dynamo-
maskinen kræver for stort et Apparat i Virksomhed. Dette Hul synes at