Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
Den elektriske Strøms Anvendelse.
skulle udfyldes af Akkumulatoren. Har man Dampmaskine og Dynamo-
maskine til sin Raadighed, kan man, naar der er Lejlighed, lade
Akkumulatorer med Elektricitet og saa tage af det opsamlede Forraad,
naar man har Brug for det. Mindre Forbrugere ville kunne forsyne
deres Akkumulatorer gjennem Ledningstraade fra et Centralværk for
Elektricitet. Saadanne Værker ville snart rejse sig, naar Elektrici-
teten først er bleven en afsættelig Handelsvare.
Den mangfoldige Anvendelse, den elektriske Strøm har faaet,
beror ikke paa en. tilsvarende Mangfoldighed af Egenskaber ved
Strømmen. Tvært imod, de Egenskaber, man gjør Brug af, ere kun
faa; men Elektriciteten er en saa bøjelig Kraft, at den samme Egen-
skab ved den kan bruges i de forskjelligste Øjemed. I første Række
maa man stille dens Evne til at udbrede sig med overordenlig stor
Hastighed ad store Vejstrækninger. I den Henseende staar den lige
med Lyset; men medens Lyset i Reglen kræver en ret Linie for at
naa frem til sit Maal, kan Elektriciteten komme frem over alt, hvor
man kan faa anbragt dens Ledningstraad. Dernæst maa fremhæves
den Lethed, hvormed den elektriske Kraft omsættes i andre Natur-
kræfter som Bevægkraft, Varme og Lys. Paa mange Omraader,
hvor man har Brug for én af disse Virksomheder, finder man sin
Fordel ved at lade Elektriciteten levere den, bl. a. fordi man let
kan faa den frem netop der, hvor man helst vil have den, da to
Metaltraade er al den Forbindelse, der behøver at være med Elektricitets-
kilden. Foruden Bevægkraft, Varme og Lys kan den elektriske
Strøm frembringe kemiske Virkninger, og sendes den gjennem et
levende Væsens Legeme, har den fysiologiske Virkninger paa dette.
Disse Virkninger er det, man har draget Nytte af paa saa mange
Maader. Naar vi i det følgende omtale den elektriske Strøms An-
vendelser, skal det derfor ventelig lykkes at give et Overblik over
disse ved at stille de Anvendelser sammen, der ere betingede af samme
Virkning af Strømmen.