Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

III. Bevægkraft ved Elektricitet. i. Telegrafen. Elektromagneten. — Brevduen. Pnevmatisk Post. Optisk Telegraf, Polybs, Æneas og Chappes Systemer. Den optiske Telegraf tilsøs. Elektrisk Telegraf. Naaletelegraf. Mor ses System. Jordplader. Skivetelegraf. Trykketelegraf. Pantelegraf. Undulator. La Cours System. Tonehjulet. Søkabler. Luft- og Jordledninger. Telegrafens Anvendelser. Ringeapparater. Lydtelegraf. — Selv- virkende Telegrafer. Bloksystemer. Anvendelse i Meteorologien. Sender man en elektrisk Strøm gjennem to Metaltraade, faar man disse til efter Omstændighederne at tiltrække eller frastøde hin- anden, altsaa udøve en mekanisk Paa virkning. Det er dog kun en svag Kraft her virker. Af stor Virkning er derimod den Bevægkraft, som Strømmen kan udøve paa Grund af sin tidligere (S. 30) omtalte Evne til at gjøre Jærn magnetisk. Sender man en stærk Strøm om- kring en Jærnstang, bliver denne til en kraftig Magnet, og (hvad der har meget at sige), naar Strømmen afbrydes, forsvinder Magnetismen i Jærnet atter. Er der anbragt et Stykke Jærn (Ankeret) under Stangen, vil det kunne blive hævet med mange Punds Kraft, naar Strømmen gaar, og standses denne, vil Elektromagneten atter slippe sit Tag. Man har paa denne Maade en Bevægkraft til sin Raadighed, som er fuldkommen lydig og lyder øjeblikkelig, og som man kan byde over paa de største Afstande blot ved den Forbindelse, en Metaltraacl danner. Kraften kan man efter Omstændighederne gjøre saa stor, at den kan udføre flere Hestes Arbejde, eller som i Telefonen saa lille, at dens hele Virkning er en svag Lyd.