Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
EN BETYDNINGSFULD LOV
5
til at hjælpe; og deres Medfølelse strakte sig saavel til Svendene som
til Mesterne.
Den 6 Avgust faldt Dommen over de 125 Tømmersvende ude i Ka-
stellet, den 8 s. NI. forandrede Kongen Straffen til Udbringelse af Landet,
og allerede samme Dag førtes de bort paa to Kanonbaade, konvoyeiede
af Briggen Longen, men — derfor ophørte Arbejdsnedlæggelsen ikke.
Nu sluttede de andre Svende, sig først egentlig til den. Og saa udfær-
digedes da den 11 Avgust Kommissoriet til den ovenfor nævnte Kom-
mission, der allerede samme Dags Aften samledes hos Konferensraad
Cordsen, hvor den fik Lejlighed til at samtale med Tømmersvendenes
Oldgesel samt endnu en Tømmersvend, for Dagen efter al begynde sil
Arbejde i Prinsens Palæ, hvor den fik Lokale. Den 12 og 13 Avgust
holdt den Møde med Svendene fra i Alt 40 Lav, den 12. med Tømmer-
svendene, Mursvendene samt Grov- og Klejnsmedesvendene, Dagen efter
med de øvrige. Del gjaldt om hurtigt at dæmpe den giærende Uro, hvad
fuldstændigt lykkedes. De Fags Svende, der ikke havde deltaget i Ar-
bejdsnedlæggelsen, bleve roste, »Hans Majestæts Velbehag og Kommis-
sionens Agtelse« blev tilkjendegivet dem, medens de, der havde sluttet
sig til Tømmersvendene, fik en kraftig Formaning. Kommissionen »be-
tydede dem alvorligen deres ubesindige Forhold og strafværdige Sammen-
hold«, og Resultatet blev, at de med oprakte Hænder og höj Røst til-
sagde, at Hans Majestæt herefter altid i dem skulde finde lydige Under-
saatter. Sagen var, at Kommissionen foruden at formane dem ogsaa
meddelte dem, hvad den havde samtalt med Tømmersvendene om, og
hvad det var, skulle vi nu se.
Da Tømmersvendene kom for Kommissionen, synes de ikke strax at
have været medgjörlige. De mødte med en Skrivelse, hvori de krævede,
at en Svend skulde kunne rejse, naar han vilde, at Daglønnen skulde
forhøjes, at deres dömte Kammerater skulde have Ret til at vende til-
bage, og at det ved en Plakat skulde slaas fast, hvilke Pligter Mesterne
havde mod Svendene, Lovene havde hidtil kun beskjæftiget sig med
Svendenes Pligter mod Mesterne. Mundtlig gjorde de endnu gjældende,
at Mesterne af deres Kunder beregnede sig 3 Mk. daglig for en Svend,
men at denne kun fik 2 Mk., hvad der gjorde, at Svendene aldrig kunde