Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

Forfatter: C. Nyrop

År: 1914

Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 429

UDK: 338.6(489) nyr

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
EN BETYDNINGSFULD LOV 5 til at hjælpe; og deres Medfølelse strakte sig saavel til Svendene som til Mesterne. Den 6 Avgust faldt Dommen over de 125 Tømmersvende ude i Ka- stellet, den 8 s. NI. forandrede Kongen Straffen til Udbringelse af Landet, og allerede samme Dag førtes de bort paa to Kanonbaade, konvoyeiede af Briggen Longen, men — derfor ophørte Arbejdsnedlæggelsen ikke. Nu sluttede de andre Svende, sig først egentlig til den. Og saa udfær- digedes da den 11 Avgust Kommissoriet til den ovenfor nævnte Kom- mission, der allerede samme Dags Aften samledes hos Konferensraad Cordsen, hvor den fik Lejlighed til at samtale med Tømmersvendenes Oldgesel samt endnu en Tømmersvend, for Dagen efter al begynde sil Arbejde i Prinsens Palæ, hvor den fik Lokale. Den 12 og 13 Avgust holdt den Møde med Svendene fra i Alt 40 Lav, den 12. med Tømmer- svendene, Mursvendene samt Grov- og Klejnsmedesvendene, Dagen efter med de øvrige. Del gjaldt om hurtigt at dæmpe den giærende Uro, hvad fuldstændigt lykkedes. De Fags Svende, der ikke havde deltaget i Ar- bejdsnedlæggelsen, bleve roste, »Hans Majestæts Velbehag og Kommis- sionens Agtelse« blev tilkjendegivet dem, medens de, der havde sluttet sig til Tømmersvendene, fik en kraftig Formaning. Kommissionen »be- tydede dem alvorligen deres ubesindige Forhold og strafværdige Sammen- hold«, og Resultatet blev, at de med oprakte Hænder og höj Røst til- sagde, at Hans Majestæt herefter altid i dem skulde finde lydige Under- saatter. Sagen var, at Kommissionen foruden at formane dem ogsaa meddelte dem, hvad den havde samtalt med Tømmersvendene om, og hvad det var, skulle vi nu se. Da Tømmersvendene kom for Kommissionen, synes de ikke strax at have været medgjörlige. De mødte med en Skrivelse, hvori de krævede, at en Svend skulde kunne rejse, naar han vilde, at Daglønnen skulde forhøjes, at deres dömte Kammerater skulde have Ret til at vende til- bage, og at det ved en Plakat skulde slaas fast, hvilke Pligter Mesterne havde mod Svendene, Lovene havde hidtil kun beskjæftiget sig med Svendenes Pligter mod Mesterne. Mundtlig gjorde de endnu gjældende, at Mesterne af deres Kunder beregnede sig 3 Mk. daglig for en Svend, men at denne kun fik 2 Mk., hvad der gjorde, at Svendene aldrig kunde