Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857
Forfatter: C. Nyrop
År: 1914
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 429
UDK: 338.6(489) nyr
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
EN BETYDNINGSFULD LOV
arbejde sig op til at blive selvstændige; selv de dueligste af dem »havtie
ikke nogen anden Udsigt end den at arbejde som Andres Tjenere deres
Livstid og at lade rige Mestere forøge sine Overflødigheder ved den ene
Tredjedel af det, som ved Svendenes Arbejde og Sved blev tjent«. Det
er, hvad man maa kalde, en ganske kraftig Meningstilkjendegivelse, og
det kommer derfor lidt overraskende, naar det saa hedder i Protokollen,
at derpaa »besluttede Kommissionen, der ikke kunde andet end blive
rort ved denne Beskrivelse om Svendenes Tilstand, i deres Nærværelse
at foretage Beraadslagning om den Gjenstand og tillige paa Stedet for-
nemme Svendenes Tanker om de Midler, som kunde synes mest be-
kvemme til at bane Vej for Flid og Vindskibelighed«. Det var at komme
Svendene stærkt imøde, navnlig da Resultatet blev, at Kommissionen
tilsagde dem at ville gjöre Forestilling til Kongen om, at den Forskjel,
der herskede mellem Mosternes og Svendenes Ret til at opsige hinanden,
maatte blive udliget, samt at indstille, at en Svend efter at have arbejdet
i fire Aar skulde kunne nedsætte sig som Frimester og efter i andre fire
Aar at have arbejdet som saadan udenvidere kunde faa Borgerskab som
Mester med Ret til at holde Svende og Drenge. Kommissionen mente,
at lire Aars Arbejde som Frimester var »et sikrere Mesterstykke end det,
der nu forevises Magistraten«.
Herefter lød det, som rimeligt var, fra Tømmersvendenes Side, »al
de vilde velsigne Kongen for en saa vis og retfærdig Lov, der banede
Vej for Enhver, den Fattige som den Rige, til at erhverve sit Brød ved
Flid og Duelighed«; og foreholdt deres Overtrædelsers Storhed og den
dem hidtil af Kongen beviste Naade erkjendte de nu villigt, at de havde
fejlet. Med Raab og oprakte Hænder tilsagde de at ville være Hans
Majestæts tro og lydige Undersaatter, »de vilde strax give Bevis paa, at
dette var deres faste og urokkelige Forsæt, ved at forfoje sig rolig til
deres Arbejde, ligesom de erklærede, at de vikle holde sig de nu gjæl-
dende Love efterrettelige, indtil Hans Majestæt efter sin Visdom og Ret-
færdighed maatte behage at forandre disse«1.
Slaget var vundet. Arbejdsnedlæggelsen, der absolut ikke stod i For-
bindelse med nogen Revolution, var bragt til Ophør, de forskjellige Fags
Svende stod alle lovlydige og tilfredse. De strikende Skomagersvende,