Bidrag til vor Haandværksstands Historie i
Tiden för 1857

8 EN BETYDNINGSFULD LOV havde været stille og roligt, ved Kommissionens Tilsigelse var blevet »slæbt« ind med i Uroen. Naar de havde givet Møde og nu udtalte sig, skete det »af Föjelighed og Ulyst til Strid, men ingenlunde som Skyl- dighed eller paa Grund af en vor Borgerfrihed truende og selvtagen Myn- dighed«. Det vilde dog være Kommissionen en vanskelig Sag at kunne raade til Noget med Hensyn til Snedkerprofessionen, mente de, ti »med den Agtelse, vi føle for Enhver især i hans Kundskabers Fag«, stod dens Medlemmer helt fremmede overfor deres Profession. Ogsåa Kandeslø- berne lod dem høre, at de vare uden Kjendskab til Haandværkssager: »Det er ikke at forlange, at den höje Kommission skulde have Indsigt og ud- bredt Kundskab i alle Ting; hver og en forstaar bedst, hvad der hen- hører til det Fag og Metier, han har lært og er øvet udi«. Og naar Tømmerniesterne udtale sig med stor Harme over, at Tømmersvendene, »disse Personer«, havde faaet Lov til at at det blot ci de c ' Svc og Arbejde, der betales af de Byggende«, saaledes at der helt slaas en Streg over Mesternes Umage med at skaffe Tegninger, Beregninger og Overslag ligesom med at lede og have Tilsyn, sker det med en Tilføjelse om, »at Intet havde været lettere end at tage Masken af Svendene paa Stedet, hvis Haandværksstanden havde været saa lykkelig, at nogle af dens Medlemnier eller el Par med Kundskab om deres Sæder og Tænke- maade udrustede Mænd havde været forundt Sæde i Kommissionen«. Næppe een blandt tyve af Fagets Svende havde efter Mesternes Paastand ringeste Begreb om det Væsentlige i Professionen, de vare simple Ar- bejdskarle, der kun kunde hugge eller save et Stykke Tømmer efter det Maal, de fik opgivet; de kunde umuligt staa paa egne Ben som Mestere eller Frimestere. Det var forøvrigt ikke alene Tømmerniesterne, der udtalle deres For- undring over, at Kommissionen havde følt sig »rört« over Tømmersvende- nes Udtalelser, ogsaa Blikkenslagerne kunde »ikke Andet end falde i For- undring« herover, og alle Lavene vare enige om stærkt al fordomme Kommissionens Forslag om Indførelsen af el regulært Frimesterskab. De Frimestere, Fagene alt i rigelig Mængde vare belemrede med, vare alle Stympere, Kludrere og Prakkere, og saaledes vilde det ogsaa gaa med de nu foreslaaede. Skomagermesterne, der vare fulde af Bitterhed