Landbohøjskolens Forsøgslaboratorium

6 Jeg skal endnu berøre et vigtigt Punkt ved Koens Opdrætning, nemlig Malknin- gen. Der er et gammelt Ord, der siger: „Man kan malke en Kvie til en god Malkekoog der ligger Meget heri: Vi have et Bevis herpaa i Husmændenes og Indsiddernes Køer, der i Reglen ere gode Malkere, fordi de fra Ungdommen blive malkede rene. I større Besætninger sker der ofte Forsyndelse herimod, og ethvert Sted burde det, som en Slags Hæders- plads, der mulig honoreredes lidt extra, overlades den dygtigste Mælkerske blandt Pigerne at malke Kvierne og de unge Køer. Følgen af den simpelt udførte Malkning af de unge Dyr er, at Yveret ikke udvikler sig, idet navnlig de yderst- liggende Partier af Mælkekjertlerne ikke komme i Virksomhed, naar Yveret ikke fuldstændig udtømmes, og efterhaanden visne hen og danne et forhærdet Lag om Mælkekjertlerne, hvilket man vil kunne iagttage hos mange af de Kvier og Køer, der slagtes omkring paa Landet. Et saa- dant Yver vil aldrig, hvor meget Kraft- foder der end gives, kunne foretage en rigelig Omdannelse af Foder til Mælk, Skal den meget stærke Fodring kunne betale sig, da tror jeg, at man maa have sin Opmærksomhed mere henvendt paa en god Opdrætning af Malkekvæget, for at det skal kunne omsætte en saa stor Mængde som muligt af Foderet i dyriske Produkter. Man maa imidlertid være Hr. Svendsen taknemmelig, fordi han har rejst Spørgsmaalet i Ugeskriftet, men ved Be- svarelsen af Spørgsmaalet maa han se lidt mere bort fra sin egen udmærkede og enestaaaende Besætning og se lidt mere hen til, hvorledes Besætningerne ere om- kring i Landet. Sophus Hansen, Konsulent ved Langelands landøk. Forening. Chevalierbygdyrkning i Alsace. Sekretæren for Landbrugsselskabet i Nedre-Alsace, Wagner, der stadig har fungeret som Sekretær og Referent for Bygdyrkningsforsøgene der, har nylig i Journ. de V Agriculture givet en Medde- lelse om dette Æmne, Vi meddele et passende Uddrag heraf. Efter Erfaringerne i de sidste 7 Aar lykkes Kulturen paa al Slags Jord, stærk og let, leret og sandet, tæt og porøs, og under meget forskjellige Klimatforhold. Men det er kun under den Forudsætning, at Dyrkningen helt igjennem er vel over- vejet og udført med intelligens og Omhu. Chevalierbyggets forholdsvis langsomme Udvikling og den længere Tid, det bruger til sin Modning, i Sammenligning med aim. Byg, er næppe uden Indflydelse paa Kvaliteten. Man kan maaske hertil over- føre Erfaringen fra Træfrugtavlen, at de for tidlig modnede Frugter savne den Aroma, som sildigere modnede have. Denne Kjendsgjerning maa man tage sig til Ind- tægt i Kulturen. Jo lettere Jorden er, desto vigtigere er det at saa tidlig. Let Jord, som van- skelig holder paa Fugtigheden, vil ikke kunne yde Planten tilstrækkelig Fugtig- hed til dens fulde Udvikling, hvis denne falder for sent paa Sommeren. Skjønt fast og stærk Jord lider mindre af denne Ulempe, er det dog ogsaa rigtigst at be- tro den Sædekornet, saa snart den er tør og bekvem for Behandlingen. Det var dette Forhold, der gav den afdøde M. Gruher Ideen til Efteraarssaa- ningen, og ved sine vedholdende Under- søgelser naaede han, som bekjendt, at bibringe denne Kulturmethode en prak- tisk Karakter, som næsten gjør den al- mindelig anvendelig. Vi vove dog ikke at tilraade at følge den overalt i det Store. Der indtræffer undertiden ved Efter- aarssaaningen noget Uforudseeligt og Far- ligt. Uden Hensyn til Vinterfrosten er der andre ugunstige Forhold, der øve Indflydelse, som Jordens Vandrigdom i de Maaneder, den hviler, hurtige og hyp- pige Temperaturforandringer, afvexlende Frost og Tø, Larveangreb osv. osv. Af disse Grunde synes Efteraarssaaningen, trods de mærkelige Resultater, den har bragt sin Ophavsmand, at maatte nøjes med sin Rolle som experimental Methode, hvis Anvendelse i Praxis maa indskrænkes til Jorder af god Beskaffenhed og heldig Beliggenhed og udført af en Mand med Intelligens og vant til at udtyde de me- teorologiske Fremtoninger. Efteraarssaa- ningen maa navnlig udføres saa sent, som Temperaturen tillader det. Udføres den for tidlig, er man næsten sikker paa at faa Planterne ødelagte ved en stærkere Frost. Hvor vidt den skal lykkes, beror væsent- lig paa, at Udsæden sker netop nogle Dage forinden den egentlige Vinter. Ned- bragt tilstrækkelig dybt, vil Kornet da udblødes i Jorden, og naar Vaaren igjen