Landbohøjskolens Forsøgslaboratorium

5 at søge i en forbedret Gødning, der vist vil blive betydelig dyrere end selv et større Forbrug af Kunstgødning pr. Td. L., navnlig naar man ved Siden af stiller det Spørgsmaal: „Er Bevidstheden om Betydningen af gode Møddingsteder og Stalde og en rationel Behandling og An- vendelse af værdifuld Gødning tilstrække- lig vakt hos den største Del af Land- brugerne ?“ Altsaa med de Besætninger, der haves de fleste Steder, vil en saa stærk Fodring, som af Hr. Svendsen angivet, være for- kastelig, og navnlig fordi hele Opdræt- ningen af vore Malkekøer lader saa me- get tilbage at ønske. Vi have Racerne og gode Stammer, men Individerne mangle paa Grund af daarlig Opdrætning god Le- gemsbygning, ere i Reglen forkjælede og have, paa Grund af daarlig Malkning i den unge Alder, slet udviklede Mælkeor- ganer. Saadamie Individer kunne ikke betale og ikke taale den stærke Fodring; vilde vi blot opdrætte bedre og vise Op- drættet større Opmærksomhed, da vilde sikkert Flere være nærmere det, vistnok kun af Hr. Svendsen naaede, Ideal at have mellem 6880 og 11,357 Pd. Mælk og o. 300 Pd. Smør i Gjennemsnit i 6 Aar af sin Besætning. Jeg grunder min Udtalelse, at Besætningerne paa de fleste Gaarde ikke kunne betale og taale et saa stærkt Kraftfoder, paa mit Kjendskab til Besætningerne paa et Par hundrede større Gaarde (mellem 70—200 Køer), som jeg i Løbet af de sidste 6 Aar dels har været kaldet til i min Egenskab af Mælkerikonsulent, dels har besøgt i min Leden efter gode Steder, hvor jeg kunde lære Noget, navnlig med H ensyn til Mæl- keri og Kreaturopdrætning. Jeg har i samme Tidsrum opgjort over 200 Mælke- riregnskaber og kan som Minimum af Mælkeudbytte pr. Ko fra disse Opgjørel- ser anføre 3007 Pd. og som Maximum 5,600 Pd. Mælk, og de fleste Regnskaber viste et Udbytte af o. 4000 Pd. Mælk pr. Ko. — Det har været prøvet flere Steder at give et større Tilskud af Kraft- foder, men Køerne have ikke formaaet at omsætte det i Mælk, men have lagt det paa Kroppen, skjønt der ved Siden af de almindeligst anvendte Foderstoffer har været opfodret 1 Skp. Rodfrugter daglig pr. Ko. Det har samtidig viist sig, at der i saadanne, særlig, velfodrede Besætninger (aarligt Forbrug 12-—-1400 Pd. Kraftfoder) har været Tilbøjelighed til Overløbning. At man under saa- danne Forhold ikke forøgede Kraft- foderet, men snarere formindskede det, vil vist findes rimeligt; men hvor ]aa Fejlen, og hvorledes skulde man faa Køerne til at malke bedre? Fejlen laa i, at Køerne, paa Grund af daarlig Opdrætning, ikke havde de for- skjellige Organer i en saadan Orden, at de samtidig med at bevare en tilstrækkelig Legemskraft kunde omsætte det givne Foder i Mælk. Jeg bestyrkedes i min Opfattelse, at en daarlig Opdrætning bar Skylden, deri, at paa de fleste Steder, hvor jeg søgte at erfare Noget om de mulige Grunde til store, aarlige Ydelser af Mælk af en Besætning, stod en god Opdrætning af de unge Dyr i Forbindelse med det store Udbytte. Jeg tror ikke at begaa nogen Indiskretion ved at nævne to Steder, hvor dette særlig var Tilfældet, nemlig hos Propr. Hejde, Kjærsgaard pr. Horsens, og hos Forp. Branth, S. Elkjær pr. Sulsted, og et Indlæg i denne Sag fra de nævnte Herrer vilde sikkert mod- tages med Interesse og Taknemmelig- hed. Blandt de Fejl, der i Almindelighed begaas, skal jeg navnlig henvise til, at der er Spring i de unge Dyrs Udvikling; den bliver som oftest ikke ledet efter en bestemt Plan, men er underkastet mange Tilfældigheder. Sædvanlig nævnes som en Anke mod vore Malkekøer, at de ikke have tilstrækkelig Brystvidde, hvorved Lungerne mangle Plads, hvilket er saa nødvendigt, naar et stærkt Stofskifte skal foregaa. At dette er en Opdrætningsfejl, er klart, idet der ikke fra Ungdommen af gives Kalven et tilstrækkeligt Fyldefoder, blandet med tilstrækkelige, nærende Fo- derstoffer, og blandt disse mangler der ofte fedtholdige Stoffer. Den samme Mangel paa Fyldefoder er Grunden til, at Koen i Reglen er for smal bag til, hvorved der mangler Plads til Udvikling af Yveret, der spiller en saa vigtig Bolle. Men det er ikke nok, at Lungerne have Plads, de maa ogsaa have frisk Luft, og hvor ofte mangle ikke Kalvene denne, naar de staa i en varm, beklumret Stald, uden Adgang til frisk Luft og rigeligt Vand? Der vil kanske hertil svares, at vi have mange Køer, der ere opdræt- tede daarlig og dog ere bievne gode Malkekøer; ja, ingen Regel uden Und- tagelse, men vare Køerne opdrættede kraftig, vilde vi ikke have havt saa mange lungesvage Køer, saa megen Til- bøjelighed til Kastning og andre Svag- heder.