Landbohøjskolens Forsøgslaboratorium

7 indtræder, vil det have de heldigste For- hold for Spiringen. Det skyder et kraf- tigt og stort Rodnæt, hvilket næsten med Sikkerhed medfører en god Høst. Det gjælder om at gribe det rette Øjeblik, men ikke Enhver er i Stand til det. Resultatet er: Efteraarssaaningen maa udføres med Omsigt, saa sildig som mu- ligt og paa udsøgte, passende Jorder, der- imod Foraarssaaning saa tidlig, Tempera- turen og Jordens Tilstand tillade det. Jordbehandlingen, baade til selve Byg- get og til Forfrugten, er en anden væsentlig Betingelse. Ukrudt hindrer navnlig den normale Udvikling i væsentlig Grad. Lyset spiller især en stor Rolle for Plantelivet, navnlig i Plantenæringens Optagelse. Alt, hvad der kan hindre Bygplanten i at drage fuld Nytte af Lyset, bør derfor fjærnes. Dels af denne Grund, dels af Hensyn til Høsten, fraraades derfor Udlæg med Lucerne, Kløver eller andre Foder- planter i Chevalierbyg. Hakkefrugter med- føre paa den virksomste Maade Ukrudtets Ødelæggelse og en porøs Tilstand af Jor- den, der er saa gunstig for Byggets Ud- vikling. De bør derfor vælges som For- frugter for Chevalierbygget, og Kartofler og Runkelroer have efter alle Erfaringer især Fortrinet. Vil man producere Byg med smukt Korn, rigt paa Mel og Extraktstoffer, maa man vogte sig for Gødning, der giver for stærk Bladudvikling, Staldgødning, fly- dende Gødning osv. Hvis man i de store Byers Omegn lagde tilbørlig Vægt herpaa, kunde man der producere lige saa smukt Byg som i de fjærnere liggende Avlsbrug, der altid have første Rang i Konkurrencen i Strassbourg. Den særlige Behandling af Jorden og passende Gødning ere nød- vendige Betingelser for at avle en udsøgt Kvalitet o: Kom, der spirer regelmæs- sig, som efter Spiringen let berøves Spire- evne , og fremskafte en Malt, der er rig paa Extraktstoffer. Efter at 01 er bleven en Nødvendighedsgjenstand, holde Alle paa at fabrikere klart, indholdsrigt 01, af be- hagelig Smag. For at producere godt 01, maa man have udsøgt Raamateriale. i Mængden af Sædekorn maa ogsaa tages i Betragtning. Saas der for tykt, bliver Lysets Indflydelse ufuldstændig, og der faas lange, tynde Stængler, der kun kunne give Korn af ringere Kvalitet. Tyn- dere Udsæd giver samtidig med Bespa- relse af Saasæd, vel belyste, stærke og frodige Stængler, Planter, der brede sig og bære smukke Ax, fyldte med talrige og vel udviklede Korn. Resultatet bliver godt, baade i Kvantum og Kvalitet. Ved en tyndere Saaning behøver man end- videre ikke at frygte Lejesæd, der er saa skadelig fra Ølbrygningens Synspunkt. I Modsætning til f. Ex. Havre bør Bygget modnes fuldstændig, forinden det høstes, og først mej es, naar Axene nikke. Da Kornene i Chevalierbyg sidde fastere end i aim. Byg, kan Mejningen udføres med Jærn eller Maskine uden synderlig Frygt for Spild. Man maa vogte sig for at kjøre Bygget ind med Dug paa eller mindre vel tørret. Ellers risikerer man, at Komet faar en Smag af Muggenhed, der er uforenelig med Produktionen af godt 01. Af samme Grund maa man vogte sig for at sætte Sæden i et Lade- gulv, der ikke er dækket med Halm eller med et tykt Brædegulv. Saafremt Høsten gaar for sig i regnfuldt Vejr, modvirker man de ugunstige Vejrforholds Indflydelse ved at sætte Bygget i Moyetter lige efter Mejningen (se Ugeskriftets IL B. for 1880, S. 159). — Ved Beretningerne fra Nedre- Alsace maa man ikke glemme — hvad vi tidligere have gjort opmærksom paa — at Jorden der sædvanlig er meget kvæl- stofrig, giver frodig Væxt til Stængel og Blade og til Grønafgrøderne og ofte er meget vandfyldt om Vinteren, naar Vand- standen er høj i Floderne, samt at Vin- teren der indtræffer mere regelmæssig med tidlig Frost og har en mere fast (Fastlands-) Karakter end hos os. For- holdene kunne saaledes for Gødningsan- vendelsen og for Efteraarssaaningen være noget forskjellige fra vore. Men Piinci- perne for Avlen af Maltbyg blive dog de samme i Hovedsagen. Vort Landbrugs Forbrug af Fosforsyre. Af Thorvald Schmidt, Nedenstaaende giver en Oversigt over den Fosforsyre, der er udført og indført fra og til Danmark i de sidste 4 Aar i saadanne Mængder, at de kunne have Betydning for Landbruget. Tallene ere beregnede efter de paalideligste Gjennem- snitsanalyser.