Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
HUSREPARATIONER 291 først at lægge et Lag, der enten slet ikke indeholder Fernis eller kun en ringe Mængde. Bedst er det at overstryge Fladen med Ka- seinkalk, en Forbindelse af Kalk og Mælkens Ostestof, hvilket sidste i den senere Tid har faaet en overordentlig udstrakt Anvendelse. Til almindelig Paastrygning fremstiller man Blandingen ved simpelt- hen at udrøre lædsket, men fast Kalk med skummet Mælk. Allerede med Vs Rumfang Mælk bliver Kalken helt flydende; men skal der yderligere tilsættes et Farvestof, vil 2/s være nødvendigt, og helst tager man noget mere. Et saadant Farvepulver skal være »kalk- ægte«, og de tidligere nævnte er netop af denne Art. Et finere revet og lysere engelsk Rødt kaldes »italiensk« Rødt, og anvendes dette udrørt i Kaseinkalk, faar man en pragtfuld lyserød Farve ganske som en nybrændt Tagsten, og anvendt paa Tagpap gør den derfor en ganske udmærket Virkning. Selv paa en saa sart Farve har Tjæren ikke mindste Indvirkning. I det hele taget giver Kaseinkalk særdeles rene og lyse Farver; men stryges Laget bagefter over med Fernis, bliver de betydelig mørkere og mere grumsede. Kaseinet anvendes ofte i helt eller delvis tørret Tilstand, og det faas lettest, naar man hælder kogende Vand i sur Mælk, hvorpaa man frapresser Vallen mellem Hænderne. Sammenæltes den faste Masse nu med omtrent 1/3 Rumfang lædsket Kalk, bliver den haly- flydende og umaadelig klæbrig. I denne Tilstand bruges den til Lim, som skal taale noget mere Fugtighed end den sædvanlige; til- sættes mere Kalk, vil den egne sig til Udfyldning af Huller før Paa- strygning af den omtalte Mælkeblanding. Endvidere kan Kaseinet opløses i en 10 pCt. Boraksopløsning eller i den i Handelen gaaende Vandglasopløsning, og bruges da i begge Tilfælde til Sammenkitning af Glas og Porcellæn. Endelig kan det opløses i meget fortyndet Ammoniakvand (f. Eksempel Salmiakspiritus fortyndet med 5 Dele Vand), og denne Opløsning anvendes under Navn af »Kaseinfernis« paa samme Maade som Kaseinkalken, men navnlig til finere Maler- arbejde saasom Dekorationsmaling. Kaseinkalk anses ikke for at være videre modstandsdygtig overfor Regn; men Bekostningen ved en ny Overstrygning er jo ganske for- svindende og Arbejdet meget ringe, da man kan bruge meget store og billige Pensler eller Kalkkoste. Ønsker man alligevel noget mere holdbart, kan man jo som antydet stryge Laget over med Fernis eller med det langt billigere Vandglas. Ogsaa dette Stof har i den senere Tid faaet stor Anvendelse i Malerfaget og kan til kalkægte Farver bruges ligesom Fernis. En saadan Maling minder i meget om Oliefarve; men den bliver langt lysere, og den er mat ligesom Limfarve og Kaseinkalk. Desværre har den et Par Mangler, idet den paa tidligere malet Træ, ja selv ovenpaa Kaseinkalk er tilbøjelig til at skalle af, naar det første Lag er strøget for tykt paa. Til første Paastrygning bør man derfor fortynde den med indtil samme Rumfang Vand eller bedre skummet Mælk, hvormed det som anført danner en meget klæbrig Forbindelse.