Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
292 HAANDVÆRK I HJEMMET Den anden Fejl ligger ikke saa meget hos Vandglasset som hos Farvepulverne, idet disse ofte klumper sammen ved Udrøringen, ja nogle bliver øjeblikkelig forvandlede til en stenhaard Masse, saa at aldeles intet kan røres ud. Der foregaar nemlig i saa Tilfælde en kemisk Omsætning; men desværre kan man ikke give nogen Forteg- nelse over de Farver, hvor en saadan Omsætning vil finde Sted; thi den kemiske Sammensætning svarer næsten aldrig til Varebetegnelsen, idet der ofte er indblandet smaa Mængder af Stoffer, f. Eks. Kridt’ der ødelægger det hele. Man bør derfor først prøve, om Pulveret ikke efter Sammenæltning med skummet Mælk kan udrøres til en jævn Vælling med Vandglas. Dette gælder saaledes for rent Zink- hvidt, som paa denne Maade giver en blændende snehvid, mat og sær- deles holdbar Farve. Hvis Massen derimod forstener, maa& man bruge Farven udrørt i Kaseinkalk eller hellere Kaseinfernis og bag- efter paastryge Vandglasset, idet første Lag dog fortyndes med Mælk. I Opholdsværelserne vil det hyppigst forekommende Malerarbejde væie en Hvidtning af Loftet. Først maa dette dog vadskes rent; men vi mærker snart, at Svampen aldeles ikke bider, idet alt Vandet suges fra den paa det første Sted, den rører, og derpaa gaar den virkningsløst hen over Resten. Vi maa derfor sætte hele Fladen »i Blød« idet vi stænker en Mængde Vand op mod den og tilsidst overmaler den med Vand. Først da kan en stor Svamp rigtig gøre Nytte, og man vil forbavses ved at se, hvad der har siddet paa et saadant Loft. Man bør derfor helst have en Medhjælper, der stadig bringer rent Vand; thi naar Svampen blot nogle faa Gange er vadsket ud i det, er det forvandlet til en gulgraa Vælling. Efter Vadskningen skal Loftet tørre et Par Timer, og imens tillaver vi Farven, der bestaar af slemmet (»vandrevet«) Kridt udrørt* et Afkog af »islandsk Mos«. Af dette bruges til Lofter af almindelig Størrelse altid »for 5 Øre«, d. v. s. en lille Haandfuld; det koges med rigeligt Vand og sies, hvorved man faar en Vædske, der meget minder om Frugt- eller Rabarbersuppe; den er klæbrig og stivner ved Afkøling som meget tynd Lim. Kridtipængden er derimod forskellig efter Loftets Størrelse og Renhedsgrad; men da Kridt koster 2 Øre pr. vil en mulig Besparelse jo ikke sige meget, og man gør derfor vel i altid at beregne 1 S til hver 10 Kvadratalen, og der fyldes op med Vand, indtil den samlede Vædske rummer godt en Pot for hvert Pund’ Kridt. Vællingen bliver derved betydelig tykkere end Oliefarve; men paa den matte Flade, som man tilmed ikke kan komme nær til, vil de uundgaaelige Striber ikke kunne ses. Med en meget stor Pensel overmaler vi nu Loftet, idet vi sørger for, at et Strøg ikke naar at blive tørt, inden vi næste Gang kommer tilbage til Stedet og maa stryge delsvis ind over det igen, thi ellers bliver Loftet skjoldet. At den anvendte »Mosfarve« smitter af, har jo intet at sige, naar den bruges til et Loft; men det gør den uanvendelig til Vægge. Til disse har man fra ældgammel Tid brugt enten Olie- eller Limfarve.