Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
HAANDVÆRK I HJEMMET
Den anden Fejl ligger ikke saa meget hos Vandglasset som hos
Farvepulverne, idet disse ofte klumper sammen ved Udrøringen, ja
nogle bliver øjeblikkelig forvandlede til en stenhaard Masse, saa at
aldeles intet kan røres ud. Der foregaar nemlig i saa Tilfælde en
kemisk Omsætning; men desværre kan man ikke give nogen Forteg-
nelse over de Farver, hvor en saadan Omsætning vil finde Sted; thi
den kemiske Sammensætning svarer næsten aldrig til Varebetegnelsen,
idet der ofte er indblandet smaa Mængder af Stoffer, f. Eks. Kridt’
der ødelægger det hele. Man bør derfor først prøve, om Pulveret
ikke efter Sammenæltning med skummet Mælk kan udrøres til en
jævn Vælling med Vandglas. Dette gælder saaledes for rent Zink-
hvidt, som paa denne Maade giver en blændende snehvid, mat og sær-
deles holdbar Farve. Hvis Massen derimod forstener, maa& man
bruge Farven udrørt i Kaseinkalk eller hellere Kaseinfernis og bag-
efter paastryge Vandglasset, idet første Lag dog fortyndes med Mælk.
I Opholdsværelserne vil det hyppigst forekommende Malerarbejde
væie en Hvidtning af Loftet. Først maa dette dog vadskes rent;
men vi mærker snart, at Svampen aldeles ikke bider, idet alt Vandet
suges fra den paa det første Sted, den rører, og derpaa gaar den
virkningsløst hen over Resten. Vi maa derfor sætte hele Fladen
»i Blød« idet vi stænker en Mængde Vand op mod den og tilsidst
overmaler den med Vand. Først da kan en stor Svamp rigtig gøre
Nytte, og man vil forbavses ved at se, hvad der har siddet paa et
saadant Loft. Man bør derfor helst have en Medhjælper, der stadig
bringer rent Vand; thi naar Svampen blot nogle faa Gange er vadsket
ud i det, er det forvandlet til en gulgraa Vælling. Efter Vadskningen
skal Loftet tørre et Par Timer, og imens tillaver vi Farven, der
bestaar af slemmet (»vandrevet«) Kridt udrørt* et Afkog af »islandsk
Mos«. Af dette bruges til Lofter af almindelig Størrelse altid »for
5 Øre«, d. v. s. en lille Haandfuld; det koges med rigeligt Vand og
sies, hvorved man faar en Vædske, der meget minder om Frugt-
eller Rabarbersuppe; den er klæbrig og stivner ved Afkøling som
meget tynd Lim. Kridtipængden er derimod forskellig efter Loftets
Størrelse og Renhedsgrad; men da Kridt koster 2 Øre pr. vil en
mulig Besparelse jo ikke sige meget, og man gør derfor vel i altid
at beregne 1 S til hver 10 Kvadratalen, og der fyldes op med Vand,
indtil den samlede Vædske rummer godt en Pot for hvert Pund’
Kridt. Vællingen bliver derved betydelig tykkere end Oliefarve; men
paa den matte Flade, som man tilmed ikke kan komme nær til,
vil de uundgaaelige Striber ikke kunne ses. Med en meget stor
Pensel overmaler vi nu Loftet, idet vi sørger for, at et Strøg ikke
naar at blive tørt, inden vi næste Gang kommer tilbage til Stedet
og maa stryge delsvis ind over det igen, thi ellers bliver Loftet
skjoldet.
At den anvendte »Mosfarve« smitter af, har jo intet at sige, naar
den bruges til et Loft; men det gør den uanvendelig til Vægge. Til
disse har man fra ældgammel Tid brugt enten Olie- eller Limfarve.